Meningitis

Meningitis er infektion af hjernehinderne, hvilket både kan skyldes bakterier og vira. Især pga. alvorligheden bør der skelnes mellem bakteriel meningitis (purulent meningitis) og viral meningitis.

Se også bakteriel meningitis og viral meningitis.

Ætiologi

  • Kan skyldes vira og bakterier. Af bakterier er følgende ofte set:
    • Pneumokker – led efter primær fokus i lunger, ører og sinus
    • Meningokokker
    • Stafylokokker – led efter primær fokus ved knogler, led, endokardit

Diagnose & udredning

  • Hurtigt indsættende feber med bevidsthedssvækkelse, nakkerygstivhed og petekkier bør altid få en til at mistænke meningitis. Der kræves derfor ordentlig afklædning af pt. for at diagnosticere meningitis. Ved mistanke om meningitis skal pt. lægeledsages til FAM, hvor pt. modtages i isolationsstue. Isolation kan ophæves hvis meningokokker afkræftes eller 24 timer efter opstart af antibiotika.
  • Purulent meningitis er anmeldelsespligtig til embedslægeinstitutionen.
  • Ved ankommelse til FAM ABCDE-stabiliseres pt. Herefter klinisk undersøgelse omfattende vitale værdier, nakkerygstivhed, petekkier, GCS, pupiller, grovneurologisk undersøgelse og otoskopi.
  • Der anlægges to venflon og tages blod til D+R. Herudover tages a-gas og blodprøver (Hb, leukocytter+diff, CRP, trombocytter, Na, K, kreatinin, karbamid, albumin, ioniseret Ca, bilirubin, basisk fosfatase, ALAT, koag. fak. 2, 7, 10, APTT, d-dimer, kreatininkinase, amylase, BS, BAC-test). Evt. tages podning fra sår, hals og lign. Urin og ekspektorat/trachealsug sendes til D+R. Der tages rtg. thorax.
  • Indenfor 15-30 minutter skal udføres lumbalpunktur, hvis ingen kontraindikationer. Der kan tages akut CTC før lumbalpunktur for at afklare kontraindikationer, men så skal der opstartes steroid og antibiotika før CTC. Typisk tages 4 glas med spinalvæske: et til mikroskopi og dyrkning hos klinisk mikrobiologisk afdeling (KMA), et til analyse for glukose, albumin, leukocytter+diff, erythrocytter hos klinisk kemisk afdeling (KKA) og to glas der gemmes til evt. senere analyse.
  • Hvis spinalvæske og klinik passer med viral meningit, sendes reserveglas til KMA til PCR for HSV1, HSV2, VZV og enterovirus. Ved viral meningitis undersøges også fæces for enterovirus.
Tabel der kan anvendes til tolkning af lumbalpunktur

Behandling

  • Præhospitalt kan gives ceftriaxon i.v. 4 mg x 1 eller penicillin i.v. 5 MIE x 1.
  • Behandling på hospital omfatter:
    • Antibiotika
    • Væsketerapi
    • Steroid
    • Smertestillende
    • Evt. Intensiv terapi
  • Hvis der tages CTC før lumbalpunktur, skal der opstartes steroid og antibiotika før CTC.
  • Hvis spinalvæske er klar og klinisk mistanke til meningitis er lille, kan afventes opstart af behandling til efter laboratoriesvar. Ved klinisk mistanke om meningitis opstartes altid steroid og antibiotika senest lige efter lumbalpunktur, uanset om spinalvæske er klar.
  • Ved bakteriel meningitis anvendes ceftriaxon i.v. 4 g x 1 + penicillin i.v. 3 MIE x 6. Som steroid anvendes dexamethason 10 mg x 4 i 4 døgn – undtagen hvis der har været adækvat antibiotikaterapi i 60 minutter inden. Der gives flere liter isoton NaCl som væsketerapi.
  • Ved HSV og VZV virusmeningit behandles med aciclovir 10 mg/kg i.v. x 3.

Referencer


Sidst opdateret 22. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *