Meningokoksygdom er betegnelsen for en infektion med meningokokker, hvor der er sepsis eller meningitis, hvilket er en meget livstruende tilstand. Karakteristisk er påvirket bevidsthed, petikier, nakkerygstivhed og høj feber.
Ætiologi
- Skyldes infektion med meningokokker.
Diagnose
- Mistanken kommer ved tegn på infektion, herunder høj feber, og så fund af bevidsthedspåvirkning, petekkier og nakkerygstivhed. Hos børn under 1 år der har åbentstående fontanelle, vil de sjældent blive nakkerygstive, fordi trykket forplanter sig som en spændt fontanelle i stedet for.
- Der skal tages blod til D+R og udføres lumbalpunktur til celletal, differentialtælling, protein og glukose.
Behandling
- Alle med mistænkt meningokoksygdom skal isoleres indtil anden ætiologi er fundet eller der har været antibiotikabehandling i mindst 24 timer.
- Meningokoksygdom er en anmeldelsespligtig sygdom. Embedslægeinstitutionen bestemmer hvem der skal have profylaktisk antibiotikabehandling.
- Der skal gives isoton NaCl og antibiotika (senest inden for 30 minutter). Antibiotikavalget er Ceftriaxon og ampicillin (alternativt penicillin). Der gives også Dexamethoson, såfremt det ikke er længe siden der er givet antibiotika.
Sidst opdateret 18. juni 2023