Metabolisk acidose kan erkendes på en a-gas hvor der ses lav pH og lav bikarbonat.
Se også syrebaseforstyrrelse.
Ætiologi
- Kan ses ved mange tilstande, herunder infektion og nyresvigt.
- Ved infektion og metabolisk acidose med laktatforhøjelse skal mistænkes sepsis eller septisk shock.
- Ved alkoholforgiftning kan ses metabolisk acidose, ofte med forhøjet laktat eller ketonstoffer.
Diagnose & Udredning
- Metabolisk acidose kan erkendes på en a-gas hvor der ses lav pH og lav bikarbonat.
- Metabolisk acidose kan give dyspnø pga. hyperventilation i forsøg på at kompensere for acidose.
- Man kan beregne anion gap (AG) ved [Na]+[K]-[Cl]-[HCO3-] (i nogle formler er [K] undladt). Hvis 6-12 da er AG normal (andre referenceintervaller er 10-20). AG er et udtryk for de ikke-målte anioner i plasma (Mg og Ca kan dog også påvirke).
- Ved normal AG skyldes metabolisk acidose tab af bikarbonat. Dette ses typisk ved diaré, nyligt opstået uræmisk acidose, renal tubulær acidose eller ureterosigmoideostomi.
- Ved høj AG skyldes metabolisk acidose tilstedeværelse af forhøjede mængder organiske syrer (fx. laktat og ketonstoffer). Dette ses ved ketoacidose, laktoacidose, nyresvigt, forgiftning med salicylater, methanol og ethylenglykol. Ved høj AG er der pr. definition også en metabolisk acidose. Man skal kunne redegøre for alt forbrug af AG, fx. laktat.
- Nedsat AG kan skyldes reduceret plasmaproteinkoncentration, hyponatriæmi eller øget mængde af ikke målte kationer.
Behandling
- Behandling af den underliggende årsag.
- Når pH > 7,1 og der ikke er svær nyresvigt gives som regel ikke natriumbikarbonat. Hvis pH 7,1-7,2 og svær nyresvigt bør man give natriumbikarbonat indtil pH>7,3, da dette nedsætter mortaliteten og behov for dialyse [2].
Referencer
- Metabolisk acidose (Lægehåndbogen)
- Which patients should receive bicarbonat treatment (Uptodate)
- Eric Dryver. Emergency Medicine: Problems, Patterns and Probability
Sidst opdateret 23. september 2023