MGUS

Monoklonal Gammopati med Ukendt Signifikant (MGUS) er en præmalign tilstand til myelomatose.

Ætiologi

  • Forekomst: 5% danskere over 70 år har MGUS. Prævalensen stiger med alderen og ses hyppigere hos mænd end hos kvinder.
  • Patofysiologi: M-komponent er et immunoglobulin der secerneres af monoklonale B-celler, og kan påvises i blod og urin. Så længe M-komponent er små og ikke påfører malign organskade, er der tale om MGUS.
  • MGUS inddeles i IgM-MGUS (15%) og non-IgM-MGUS (85%). IgM-MGUS udgår mest fra klonale B-lymfocytter, mens non-IgM-MGUS udgår fra klonale plasmaceller. Af non-IgM-MGUS udgør IgG-MGUS 65% og letkæde-MGUS 25%.
  • MGUS kan være forbigående, fx. i forbindelse med en infektion.
  • MGUS er stort set aldrig arvelig.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Diagnosen stilles ved påvist M-komponent i blod eller urin, hvor malign paraproteinæmi (M-komponentæmi) udelukkes, dvs. myelomatose, Waldenströms makroglobulinæmi, Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og andre non-Hodgkin-lymfomer, Solitært plasmacytom, Primær amyloidose, POEMS-syndrom eller TEMPI-syndrom.
  • Symptomer: MGUS er asymptomatisk.
  • Paraklinisk: Hæmatologi, ioniseret Ca, levertal, nyretal, CRP, M-komponent, Immunoglobuliner og frie lette kæder skal tages.
  • Alle patienter med påvist M-komponent eller abnorme frie lette kæder bør konfereres med eller henvises til en hæmatologisk afdeling.
  • Ved påvisning af M-komponent og frie lette kæder, overvejes en knoglemarvsbiopsi og billeddiagnostik.
  • MGUS er anmeldelsespligtig til Cancerregisteret under “Tumorer af usikker eller ukendt karakter” med ICD-koden DD472.

Behandling

  • Som regel ingen behandling, men følges med kontroller på hæmatologisk afdeling. Dette gør man dog som regel ikke ved forventet restlevetid under 5 år, da der er større sandsynlighed for at dø af noget andet. Dette er som regel kvinder over 89 år og mænd over 87 år og afhængig af comorbiditet.

Differentialdiagnoser

  • Myelomatose
  • Malignt lymfom
  • Waldenströms makroglobulinæmi

Komplikationer

  • Cirka 1% med MGUS vil årligt få en malign progression. Dette svarer til ca. 10% livsrisiko.
  • IgM-MGUS progredierer fortrinsvis til Waldenströms makroglobulinæmi, mens non-IgM-MGUS som regel udvikler sig til myelomatose eller primær amyloidose

Referencer

  1. Monoklonal gammopati med ubestemt signifikans. Statusartikel. Ugeskrift for læger 2/3-2020.
  2. M-komponentsygdomme (Ugeskriftet)
  3. MGUS diagnostik (SV)

Sidst opdateret 22. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *