Mitralinsufficiens

Mitralinsufficiens er en form for hjerteklapsygdom.

Ætiologi

  • Forekomst: Den næsthyppigste behandlingskrævende klapsygdom efter aortastenose.
  • Skyldes degeneration, iskæmi, aldersmæssig forkalkning, endokardit, rheumatisk feber og bindevævssygdomme, såsom SLE.

Diagnose & udredning

  • Definition: Retrograd blodstrøm fra venstre ventrikel gennem en insufficient mitralklap til venstre atrium.
  • Diagnose: Ved ekkokardiografi.
  • En meget lille mitralinsufficiens kaldes for en triviel mitralinsufficiens.
  • Symptomer: Akut dyspnø og evt. lungeødem. Ved kronisk ses funktionsdyspnø, der progredierer til hviledyspnø og ortopnø.
  • St.p.: Typisk holosystolisk mislyd grad 1-4.
  • Ekko: Ved anvendelse af Color over mitralklappen (mellem venstre atrium og ventrikler) ses blandet blåt og rødt i systolen. Der måles ERO (Effective Regurgitant Orifice).
  • Rtg. thorax: Kan vise lungestase.
 Gradering af MitralinsufficiensLetModeratSvær
ERO, cm2< 0,20,2 – 0,39≥0,4
RV, ml< 3030-59≥60

Behandling

  • Triviel mitralinsufficiens behandles ikke og kræver ikke kontrol.
  • Behandling er ellers som regel medicinsk. Ved NYHA funktionsgruppe II eller mere skal det vurderes om der er indikation til kirurgi.
  • Kirurgisk behandling kan både være at reparere klappen eller indsætte en klapprotese. Reparation er førstevalg hos ældre. Mitraclip er et kateterbaseret tilbud via lysken.
  • Hjertesvigt behandles med ACE-hæmmer, betablokker, diuretika, spironolakton. Medicinsk behandling med ACE-hæmmer kan ikke forebygge forværring af mitralinsufficiens.
  • Ved symptomer vil man overveje kirurgi, mens det for asymptomatiske patienter ofte vil kræve at ERO er under 0,4 cm2.
  • Ved mekanisk klap skal man sikre AK-behandling med Marevan.

Referencer


Sidst opdateret 22. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *