MRSA bærertilstand

En MRSA bærertilstand er en pt. der asymptomatisk har positiv podning for MRSA.

Ætiologi

  • Kommer ofte grundet kontakt med grise eller besøg i udlandet.
  • 20% har S. aureus tilfældigt ved kroppen, dem med MRSA har bare en resistent type.

Diagnose & udredning

  • Ofte tilfældigt fund ved en podning af næse, svælg, sår eller perineum.
  • Anmeldelse: Når MRSA er konstateres er det anmeldelsespligtig, uanset symptomer og uanset om der behandles. Der udfyldes en blanket i 3 sider, hvoraf side 1 sendes til SSI, side 2 til det lokale embedslægeinstitution og side 3 scannes ind i journalen.
  • Pt. får udleveret/tilsendt et kort med information om at vedkommende har MRSA som kan udleveres ved indlæggelse på hospitalet.
  • Pt. har ikke pligt til at fortælle nogen han er bærer af MRSA, børn må komme i institution og han må gerne besøge ældre og svækkede. Hvis han bor med person der arbejder i sundhedsvæsnet, har denne person pligt til at fortælle det til sin arbejdsgiver.
  • Isolation: Når positiv for MRSA skal man isoleres på sygehuset.

Behandling

  • Hvis pt. er asymptomatisk bærer af MRSA og arbejder med grise, skal han IKKE behandles. Hvis pt. er asymptomatisk bærer og ikke arbejder med grise, tilbydes han behandling. Personer i husstanden som ikke kommer i en grisestald tilbydes podning for MRSA ved egen læge, og efterfølgende behandling hvis positiv.
  • Behandling består af en 5 dages kur med Bactroban (Mupirocin) 2% salve der smøres i begge næsebor 2 gange dagligt samt klorhexidin sæbe med glycerol der vaskes med i brusebad i både hår og på kroppen. Der behandles ikke med tabletter.
  • Efter endt behandling podes på dag 7, 14 og 21 og ved negative podninger kan isolation ophæves.
  • Behandling sker via egen læge, ikke på sygehuset under en indlæggelse.

Referencer


Sidst opdateret 22. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *