Myelomatose er knoglemarvskræft hvor man ser tilstedeværelse af M-komponent, stærke knoglesmerter, påvirket nyrefunktion og høj Calcium.

Ætiologi

• Myelomatose er den næsthyppigste hæmatologiske kræftform i Danmark og der ses årligt 300 nye tilfælde.
• Incidensen stiger med alderen, og de fleste er over 60 år gammel.
• Sygdommen ses sjældent før 40 års alderen.
• Myelomatose kan forudgås af en benign sygdom kaldet MGUS (Monoklonal gammopati af ukendt signifikans), der kan udvikle sig til Myelomatose.
• Ved myelomatose sker der en klonal proliferation af transformede plasmaceller i knoglemarven. De maligne plasmaceller producerer en osteoklaststimulerende faktor der nedbryder knoglerne. Proliferationen af plasmacellerne kompromiterer dannelsen af erythrocytter, trombocytter og normale leukocytter.
• Patienterne får knoglesmerter pga. frakturer og nedbrydning af knogler. Nedbrydningen af knogler fører til hypercalcæmi. Forekomsten af M-komponent nedsætter nyrefunktionen (myelomnyrer). Proliferationen af plasmaceller fører til nedtrykkelse af dannelse af erythrocytter, trombocytter og leukocytter.
• Hypogammaglobulinæmi giver øget infektionstendens.

Diagnose & Udredning

• Diagnose:
• Mistanken til myelomatose skal især fås ved ældre patient med smerter i knogler, højt calcium i blodet, nedsat nyrefunktion og anæmi. Desuden kan også ses tendens til infektioner og hyppige frakturer.
• Symptomer: Knoglesmerter, patologiske frakturer, vertebrale sammenbrud, dehydratio, obstipation, konfusion, cerebralia, synsforstyrrelser, slimhindeblødning, inkompensation. Konfusion ved mange celler.
• Paraklinik: M-komponent i blod og urin. Hypercalcæmi. Forhøjet kreatinin. Anæmi. Forhøjet SR (typisk over 100). IgG eller IgM M-komponent>15 eller <15 og kappa/lambda ratio <0,26 eller >4,32.
• Billeddiagnostik: Knoglemetastaser, patologiske frakturer.
• For at udrede videre tages M-komponent samt Immunoglubulin typer i en blodprøve. Hvis M-komponent er tilstede, kan man ved immunoglobulin type se fordelingen i de tunge kæder IgA, IgG og IgM. Herefter kan der tages lette kappa/lambda kæder i en blodprøve, samt Bence-Jones protein og M-komponent i en urinprøve.
• For at kunne stille diagnosen myelomatose skal visse betingelser være opfyldt:
  • Der skal være M-komponent til stede i plasma eller urin.
  • Der skal være klonale plasmaceller til stede i knoglemarven eller i en histologisk biopsi fra en tumor.
• Hvis disse er opfyldt kan der skelnes mellem symptomatisk og asymptomatisk myelomatose. Ved symptomatisk skal nedenstående CRAB kriterier også være opfyldt. Ved asymptomatisk skal CRAB kritierier ikke være opfyldt, men der skal i knoglemarven være over 10% klonale plasmaceller.
  • Anæmi: Symptomatisk anæmi (typisk Hb<6,3) eller anden marvinsufficiens der kan tilskrives myelomatosen.
  • Nyreinsufficiens: Forhøjet kreatinin eller nedsat eGFR<40 der kan tilskrives myelomatosen.
  • Knoglesygdom: Osteolytiske destruktioner eller osteoporose med vertebrale sammenfald.
  • Hypercalcæmi: S-Calcium > 1,40 eller S-Calcium albuminkorrigeret > 2,75 der kan tilskrives myelomatosen.
  • Amyloidose: Påvist ved biopsi med amyeloid- og kappa/lambda farvning.

Behandling

• Behandling kan enten være lindrende eller behandling med kemoterapi, strålebehandling og evt. autolog stamcelletransplantation.
• For yngre pt. under 65 år vil man ofte tilbyde autolog knoglemarvstransplantation sammen med kemoterapi.
• For ældre pt. over 65 år vil man ofte tilbyde kemoterapi (fx. Mephalan) sammen med Prednisolon eller Thalidomid. Knoglesygdommen behandles hyppigt med Bisfosfonater, der reducerer knoglesmerter og risiko for frakturer, men ikke mortaliteten. Hvis der ikke er hypercalcæmi behandles også med kalktilskud m. d-vitamin.
• Herudover er der særlig opmærksomhed omkring behandling af infektioner og ved nyreinsufficiens og anæmi kan behandles med EPO. Ved infektioner behandles i reglen med bredspektret antibiotika.
• Plasmaferese ved tegn til hyperviskocitet (mange M-komponenter).

Prognose

• Sygdommen er uhelbredeligt. Gennemsnitlig overlevelse er 7 måneder ved ubehandlet sygdom, 30 måneder ved konventionel behandling og 5-10 år med højdosis behandling med stamcellestøtte.
• LDH er en prognostisk markør, som betyder der er en dårlig prognose hvis LDH er høj ved diagnosetidspunktet [15].

Referencer

1. Myelomatose (Lægehåndbogen)
2. Diagnostik og opfølgning af myelomatose (DHS)
3. Myelomatose (knoglemarvskræft) – Oversigt over indgang til pakkeforløb (SST)
4. Pakkeforløb for myelomatose (SST)
5. Brocklehurst’s Textbook of Geriatric Medicine and Gerontology – Blood Disorders in Older Adults
6. Ferri’s Clinical Advisor 2022 – Multiple myeloma
7. Multiple Myeloma (Underwood’s pathology)
8. Goldman-Cecil Medicine – Plasma Cell Disorders
9. Multiple myeloma: Clinical features, laboratory manifestations, and diagnosis (UpToDate)
10. Myelomatose (Region Nord)
11. Pakkeforløb – Myelomatose (OUH)
12. Serum frie lette kæder ved myelomatose
13. Diagnostik og opfølgning af MGUS
14. Udreder du patienterne korrekt for myelomatose? (OUH PraksisNyt juni 2023)
15. Lee H, Jimenez-Zepeda VH. The Prognostic Role of Lactate Dehydrogenase at First Relapse of Multiple Myeloma. Acta Haematol. 2020;143(6):516-517. doi: 10.1159/000506174. Epub 2020 Feb 26. PMID: 32101854.

Sidst opdateret 30. september 2023