Neuropatiske smerter

Neuropatiske smerter kaldes også for nervesmerter, og er smerter der skyldes sygdom i nerver.

Ætiologi

  • Skyldes skade på nerver fra terminalerne på de perifere nociceptorer til de kortikale neuroner i hjernen.
  • Når helingen forventes at være tilendebragt, og varigheden af smerterne har varet mere end 3 måneder, taler man om kroniske smerter [1].
  • Forskellige typer:
    • Centrale neuropatiske smerter: Skader på rygmarv, hjernestamme, thalamus eller cortex som følge af apopleksi, multipel sklerose, rygmarvsskade, infektiøse tilstande der rammer CNS.
    • Perifere asymmetriske neuropatiske smerter: Skader på perifere nerver, plexus, dorsale ganglier, nerverødder som følge af f.eks.: Perifere nerveskader, herunder postoperative neuropatiske smerter og fantom- og stumpsmerter efter amputation, Postherpetisk neuralgi, Smertefuld radikulopati, Karpaltunnelsyndrom.
    • Perifere symmetriske neuropatiske smerter: Polyneuropati (som følge af f.eks. diabetes, kemoterapi og HIV).
  • Neuropatiske smerter kan også inddeles ud fra ætiologien:
    • Traume/ kirurgi
    • Iskæmi/hæmoragi
    • Inflammation
    • Neurotoksitet
    • Neurodegeneration
    • Paraneoplastisk syndrom
    • Metabolisk syndrom
    • Vitaminmangel
    • Cancer

Diagnose & udredning

  • Definition: Neuropatiske smerter defineres som smerter, der er forårsaget af en skade eller sygdom, som afficerer det somatosensoriske nervesystem [1].
  • Neuropatiske smerter er karakteriseret ved tilstedeværelse af både negative symptomer og fund, dvs. tab af sensibilitet for én eller flere sansemodaliteter som følge af beskadigelse af det normale somatosensoriske system, og evt. positive symptomer og fund af allodyni (= smerter som følge af et ikke-smertefuldt stimulus) og hyperalgesi (= øget smertereaktion på et sædvanligt smertefuldt stimulus).
  • De neuropatiske smerters karakter kan være: brændende, skærende, sovende, stikkende og jagende.

Behandling

  • Mulige lægemidler der anvendes til neuropatiske smerter er Amitriptylin/ Nortriptylin, Gabapentin, Duloxetin, Venlafaxin og Pregabalin.

Referencer

  1. National behandlingsvejledning neuropatiske smerter (DASAIM)

Sidst opdateret 22. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *