Nyrecancer

Nyrecancer eller nyrekræft er betegnelsen for cancer der udgår fra nyren.

Ætiologi

  • Der skelnes mellem benigne nyretumorer og maligne nyretumorer.
  • Onkocytomer er benigne renaltumorer, der kan blive flere cm store.
  • Maligne nyretumorer kan være Renalcellekarcinom (>95%), Wilms tumor, Pelvis urotelial tumor. Sjældne maligne nyretumorer er lymfomer, sarkomer, specielle børnetumorer, karcinoider.
  • Nyrekræft metastaserer oftest til lymfeknuder, lunger, lever, knogler og hjernen. Spredning sker lymfogent og hæmatogent.
  • 30 % debuterer med metastaser, 25 % lokalt avanceret og 45 % lokaliseret til nyren.
  • Risikofaktorer er rygning, fedme, misbrug af fenacetin og lign., benzin, nyresten m.m.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Stilles endeligt ved en biopsi.
  • Symptomer: Få og ukarakteristiske symptomer, ofte er sygdommen tilfældigt fund. Hyppigste fund er hæmaturi, herefter flankesmerter. Andre symptomer kan være træthed, vægttab, feber, anæmi, smerter eller neurologiske symptomer.
  • Den klassiske triade er hæmaturi, smerter og palpabel udfyldning forekommer kun i 10% af tilfældene og er ofte forbunden med fremskreden sygdom

Behandling

  • Hvis der ikke er metastaser er behandling kirurgisk og kurativ. Hvis der er metastaser er behandling typisk kirurgisk og med kemoterapi, og kan både være kurativ og palliativ.
  • Kirurgisk behandling er typisk nefrektomi. Kan også behandles med kryobehandlinger.

Prognose

  • 1 års overlevelsen er 88%, mens 5 års overlevelsen er 74-75%.
  • Der dør årligt 173 mænd og 101 kvinder af nyrecancer.

Referencer

  1. Nyrekræft – Statusartikel (Ugeskr Læger 2023;185: V10220587)

Sidst opdateret 22. december 2024

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *