Oesophagit

Oesophagit er en lidelse der er kendetegnet ved halsbrand, kvalme og opkast og skyldes tilbageløb af mavesyre til spiserøret.

Se også:

Ætiologi

  • 22% danskere har ugentlig symptomer på oesophagit.
  • Reflukssygdom opdeles i erosiv reflukssygdom (refluksøsofagitis) og non-erosiv reflukssygdom eller endoskopi-negativ reflukssygdom.
  • Skyldes ofte en svaghed i lukkemusklen eller et spiserørsbrok. Dette fører til tilbageløb af mavesyre til spiserøret, hvilket giver syreskader.
  • Overvægt disponerer til oesophagit.

Diagnose & udredning

  • Symptomer er halsbrand, dvs. en brændende fornemmelse der breder sig fra brystbenet og opad. Desuden kan forekomme kvalme og opkast.
  • Symptomer bliver ofte værre lige efter måltider eller når man ligger ned.
  • Oesophagit kan i nogle tilfælde give synkebesvær.
  • Diagnosen stilles udfra typiske symptomer og sygehistorie. Der kan suppleres med en gastroskopi mhp. udelukkelse af mavesår og for at inspicere syreskaderne.

Behandling

  • Eleveret hovedgærde, undgå store måltider, undgå fedtrige måltider, undgå alkohol, tobak, kaffe, chokolade, pebermynte, krydderier, citrusfrugter, juice, sodavand. Vægttab og motion.
  • Lette reflukssymptomer behandles med syreneutraliserende midler, såsom Alminox.
  • I sværere tilfælde vælges at behandles med H2 receptor blokkere eller PPI, fx. Pantroprazol. Behandlingen er ofte 6-8 uger for at opnå heling af slimhinden.

Data

  • Synonymer: Oesofagit, Øsofagit, Øsophagit, Spiserørskatar, Oesophagitis, Reflukssygdom, Non-erosive reflux disease, NERD, Gastroesophageal reflux disease, GERD, refluks-øsofagitis, Gastroøsofageal refluks.

Referencer


Sidst opdateret 7. september 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *