Osteoporose

Osteoporose eller knogleskørhed er en sygdom hvor der i knogler ses lav knoglemasse og mikroarkitektorelle forandringer der fører til skørhed af knogler og øget risiko for lavenergifrakturer.

Se også:

Indhold

Ætiologi

Forekomst: Cirka 5-600.000 danskere over 50 år har osteoporose.
Primær osteoporose skyldes postmenopausal østrogenmangel, aldersbetinget tab af knoglemasse, graviditetsrelateret osteoporose og andre sjældne former.
Sekundær osteoporose skyldes gastrointestinale sygdomme, endokrine sygdomme, knoglemarvssygdomme, kronisk nyreinsufficines, bindevævssygdomme, psykiatriske sygdomme, langvarig immobilisation og medicin.
Især anvendelse af binyrebarkhormoner er associeret med risiko for osteoporose. Herudover kan aromatasehæmmere og anti-androgen behandling også give osteoporose.
Hypertyreose, primær hyperparathyrodisme, nyreinsufficiens, KOL, langvarig sengeleje, inaktivitet, anoreksi, tarmsygdomme, leddegigt, Bechterews sygdom, diabetes og en række knoglesygdomme, knogle- og blodsygdomme er også associeret med højere risiko for osteoporose.
Stort alkoholindtag (over 14 genstande for kvinder og 21 for mænd) påvirker også knogleopbygningen. Rygning påvirker også østrogen- og testosteronniveauet, og kvinder der ryger går hurtigere i menopausen. Kaffe øger tab af calcium i nyrerne.
Har man én gang haft en osteoporotisk fraktur, har man markant risiko for at få en mere.
Med alderen bliver man dårligere til at optage d-vitamin i tarmene, og danne d-vitamin i huden. Hvis man har meget fedtvæv, lagres en del d-vitamin i fedtvævet og man har brug for højere dosis.

Diagnose & udredning

Diagnose: Osteoporose diagnosen kan stilles udfra 2 forskellige kriterier:
- Lavenergifrakturer af columna eller hofte (et sammenfald i ryggen er en fraktur hvis der er 20% højdereduktion)
- T-score mindre eller lig med -2,5 i columna eller hofte
Definition: Osteoporose er en tilstand med nedsat knoglemasse og forringet knoglestruktur i en sådan grad, at knoglernes styrke er forringet og personen derfor har øget risiko for knoglebrud ved beskedne belastninger.
T-score findes ved en DEXA-scanning.
Paraklinisk: Hb, leukocytter, trombocytter, SR, elektrolytter, kreatinin, Ca, PTH, 25-OH-vit D, basisk fosfatase, ALAT, TSH, testosteron (mænd), M-komponent skal kontrolleres.
Ved behandling med Prednisolon på mere end 450 mg årligt er der indikation for DEXA-scanning.
Kontrol DEXA scanning 2-3 år efter opstart af behandling.
En pt. med d-vitaminmangel vil på en DEXA-scanning få en falsk for lav BMD. D-vitaminniveauet skal derfor være i niveau før DEXA-scanning.

Behandling

Non-farmakologiske tiltag: Sund ernæring, motion, kalk og d-vitamin, moderat alkoholindtag, undgå tobak, store mængder kaffe og forebyg faldulykker.
Kalk og d-vitamin: Der anbefales calcium 8-1000 mg dgl. og d-vitamin 20 mcg dgl. ved osteoporose. Fx. kan der gives Unikalk Silver x 2 tabl. dgl. eller Unikalk Forte x 2 tabl. dgl. Kalk og d-vitamin reducerer risikoen for en fraktur med 15% [C1].
Antiresorptiv behandling: Førstevalg er Alendronat 70 mg ugentligt.
Lav restlevetid: Ved en restlevetid på under 2 år, giver det formentlig ikke mening at give antiosteoporotisk behandling.
Behandlingspause: Man kan overveje pause i Alendronat efter 5 år og Zoledronsyre efter 3 år, hvis Hofte T-score > -2,5, ingen frakturer i behandlingsperiode og aldrig vertebrale frakturer. Der er en øget risiko for vertebrale frakturer, hvis man holder pause med Alendronat. Man bør ikke holde pause for folk der har stor risiko for fraktur. Hvis man holder pause med Alendronat efter 5 års behandling hos 1000 pt., vil der komme 26 ekstra hoftefrakturer. Man må ikke holde pause med Prolia, da det medfører et knogletab. Man kan heller ikke stoppe Prolia, og så give Zoledronsyre i stedet.
Man skal sikre sig at d-vitamin og calcium er i niveau inden opstart af behandling. Ved d-vitaminmangel er knoglerne ikke mineraliseret, og det tager tid at genopbygge. Det er fint med en d-vtamin måling inden for de seneste 3 måneder (d-vitamin omsættes langsomt).
Bekymringen ved at give Bisfosfonat lige efter en fraktur er, at bisfosfonat går hen hvor der sker noget, og man troede derfor der kun kom bisfosfonat hen til frakturen. Dette er dog tilbagevist, hvorfor man godt kan give bisfosfonater efter en fraktur.
Kalciumindholdet i kosten kan estimeres ud fra følgende formel: Kalcium (mg/døgn) = 300 + (150 x antal glas mælk) + (150 x antal ostemadder) + (250 x portioner surmælksprodukter). Et glas mælk indeholder 200 mg calcium.
Ved problemer med at sidde op i 30 minutter eller gastrointestinale symptomer eller sygdomme, vælges i stedet Zoledronat (Aclasta) 5 mg i.v. én gang årligt.
Ved nedsat nyrefunktion eller bivirkninger ved bisfosfonater, kan forsøges med Denosumab, der ikke udskilles renalt. Et andet alternativ er risendronsyre. Der er en øget risiko for hypocalcæmi.
Ved svær osteoporose er teriparatid førstevalg.
Ved steroidinduceret osteopeni behandles også med antiresorptiv behandling og herudover calcium og d-vitamin.
Anabole lægemidler kræver en DEXA-scanning forinden.
Vigtigt at udelukke MGUS eller myelomatose inden der opstartes Forsteo behandling, da der ellers er risiko for udvikling af MGUS til myelomatose.
Hvis man holder pause med antiresorptive lægemidler, vil BMD begynde at falde igen. Ved anabole lægemidler er det fuldstændig reversibelt.
Det tager længere tid at forebygge en non-vertebral fraktur end vertebral fraktur (columna).
Forsteo har i studier vist sig at forebygge frakturer bedre end bisfosfonater, med samme mængde bivirkninger.
Romosozumab har i studier vist sig at kunne øge BMD mere inden for et år end Alendronat. Desuden ses en halvering i risikoen for frakturer efter et år. Romosozumab havde i bivirkninger lidt højere risiko for kardiovaskulære events. Der har været spekuleret i om dette skyldes at bisfosfonater har en kardiovaskulær beskyttende effekt. Man skal derfor overveje ikke at give Romosozumab til pt. med tidligere kardiovaskulære events, apopleksier eller i høj kardiovaskulær risiko.

Differentialdiagnoser

Osteopeni

Forebyggelse

I Danmark screener vi ikke ældre for osteoporose, men det gør de i andre lande [C2,D1]. Man kan ved screening af en selekteret gruppe formentlig reducere forekomsten af frakturer lidt [C3].

Referencer

A. Anbefalinger fra faglige selskaber

B. Myndighedsanbefalinger

C. Studier

D. Artikler

Screening for osteoporose lever ikke op til anbefalingerne (Ugeskriftet 2015)

Sidst opdateret 16. august 2023

Medicin.wiki

Opslag af medicinske fagemner