Pancreascancer

Pancreascancer eller pancreaskræft er betegnelsen for kræft i bugspytskirtlen, ofte ved den eksokrine del.

Ætiologi

  • Pancreascancer er oftest adenokarcinomer der udgår fra pancreas’ eksokrine del.
  • Ved metastasering sker dette typisk til regionale lymfeknuder, leveren og peritoneum.
  • Opstår der ductus choledocus stenose kommer der ileus.
  • Årsagen er ukendt. Risikofaktorer er rygning, diabetes mellitus, pancreatitis, gaster operation, overvægt og alkohol. Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for pancreascancer.
  • Pancreascancer kan være arveligt.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Typisk ved CT abdomen, diagnosen stilles endelig ved biopsi. Biopsi tages typisk CT- eller UL-vejledt med en nål eller ved EUS.
  • Symptomer: Det udvikles langsomt med ukarakteristiske symptomer som øvre abdominalsmerter, rygsmerter, anoreksi, oppustethed, opkastninger, diarre, obstipation og kvalme. Der kan også forekomme ikterus.
  • Stadie: Ved TNM-systemet: Tis (carcinoma in situ): Meget tidligt stadie uden spredning, T1: Knudens største diameter  er mindre eller lig med 2 cm, T2: Knuden  er mellem 2 – 4 cm, T3: Knuden  er mere end 4 cm, T4: Knuden  er vokset udenfor bugspytkirtlen og ind i et eller flere, større blodkar (arterier), N0: Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder, N1: Der er spredning til maksimalt tre lymfeknuder, N2: Der er spredning til fire eller flere lymfeknuder, M0: Der er ingen fjernmetastaser (til andre organer), M1: Der er fjernmetastaser.

Behandling

  • Operation er eneste kurative mulighed, men kun 10-20% opereres fordi canceren opdages for sent.

Prognose

  • Det er en cancerform der har en meget dårlig prognose, fordi den ofte opdages sent.
  • Den gennemsnitlige levetid efter diagnosetidspunktet er 6 måneder. Selv efter operation er prognosen dårlig, her er den mediane overlevelse 18-24 måneder og 5 års overlevelsen er kun 10%.

Referencer

A. Artikler

  1. Pancreascancer – Statusartikel (Ugeskr Læger 2023;185:V01230020)
  2. For flere store kræftsygdomme falder dødeligheden markant – men hos én slags stiger den (Sundhedspolitisk tidsskrift 2023)

B. Generelle referencer

  1. Hvad er bugspytkirtelkræft? (Cancer.dk)

Sidst opdateret 13. september 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *