Perikardit er en inflammatorisk tilstand i perikardiet.
Ætiologi
- Forekomst: Forekommer hyppigst i alderen 15-30 år.
- Skyldes hyppigt viral infektion.
- Perikardit er en inflammation af perikardiet. Interleukin-1 menes at spille en rolle.
- Cirka 15-30% oplever recidiv [3].
Diagnose & udredning
- Definition: Inflammatorisk tilstand i perikardiet. Kan være med (eksudativ perikarditis) eller uden perikardievæske. Ved bakteriel årsag til eksudat kaldes det purulent perikarditis.
- Diagnose: Klinisk diagnose, ofte udfra klinik, paraklinik og EKG forandringer.
- Symptomer: Brystsmerter. Kommer ofte efter en forkølelse.
- EKG: Giver ofte ST-elevationer og misfortolkes derfor som STEMI. Ved perikardit ses udfald i alle afledninger, hvilket ikke gælder for AMI.
- Ekko: Kan vise perikardieeksudat, men det behøver det ikke.
- Ved større perikardieeksudat kan man vælge at udtømme og sende til D+R og cytologi.
- St.p.: Der høres en klassisk gnidsningslyd.
- Paraklinik: Kan vise forhøjet CRP, leukocytter og SR. Hvis TnT er let forhøjet, kan man mistænke perimyokardit (kombineret perikardit og myokardit), men dette er ikke et tegn på forværret prognose.
Behandling
- Perikardit er en benign og selvlimiterende tilstand.
- Smertestillende medicin anvendes ved smerter.
- Overvej at behandle med Colchicin kur. Dette reducerer risikoen for recidiv med 66% (fra 32 til 10%). Desuden bliver pt. hurtigere smertefri – 10% med Colchicin har symptomvarighed > 72 timer, 36% uden. Der anvendes Colchicin 1 mg dgl. ved vægt < 70 kg og Colchicin 2 mg dgl. ved vægt > 70 kg på dag 1, og herefter vedligeholdelsesdosis i 3 måneder hvor der gives hhv. 0,5 mg dgl. eller 1 mg dgl. Ved recidiv behandles 6 måneder i stedet for 3 måneder.
- Ved autoimmun genese gives Acetylsalicylsyre750 mg x 3-4 i en uge og så aftrapning over 3 uger. Husk PPI.
- Prednisolon indgår også nogle gange i behandlingen.
- Lægemidlet Rilonacept, der er en Interleukin-1 hæmmer, har også vist sig at have en effekt [3].
Referencer
Sidst opdateret 22. maj 2023