Pneumocystis jirovecii pneumoni (PCP)

Pneumocystis jirovecii pneumoni (PCP) er pneumoni udløst af pneumocystis jirovecii i lungerne.

Ætiologi

  • Skyldes infektion med svampen pneumocystis jirovecii.
  • Bemærk at man kan godt være koloniseret med p. jirovecii uden at have pneumoni. Cirka 20% raske og 30% med KOL har p. jirovecii kolonisation [4].
  • Ses som regel ved immunsvækkede pt. som ved AIDS, i behandling med immundæmpende medicin, cancer pt. og pt. med autoimmune sygdomme.
  • Der skelnes mellem HIV-PCP og non-HIV-PCP.
Sammenligning af PCP ved HIV og non-HIV
Patofysiologi ved non-HIV PCP. Inhibering af B-celleaktivering, dominerende Th1 respons og dysbiose i mavetarmkanalen fører til et skifte fra M2 til M1 makrofag-polarisering som fører til lungeskade.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Påvisning af pneumocystis jirovecii i ekspektorat, trachealsekret eller BAL sammen med pneumoni. Herudover relevant klinik, radiologiske fund og forhøjet β-D-glucan [4].
  • Obs på CT-værdi for at skelne sygdom fra kolonisation, CT-værdi skal være lav. Kontakt til mikrobiologisk afdeling for tolkning.
  • Man kan overveje at måle CD4+ leukocyttal, også for ikke-HIV pt. Værdi under 200 er risiko for p. jirovecii sygdom [3]. Endelig kan β-D-glucan anvendes idet værdi højere end 31,1 har sensitivitet på 92% og specificitet på 86% for PCP for non-HIV pt. [4].
  • Hvis ikke oplagt forklaring, overvej en HIV-test.
  • Symptomer: Tør hoste, funktionsdyspnø og subfeber ved HIV-PCP, mere symptomfattigt ved non-HIV-PCP [4].
  • Paraklinik: Høj CRP, specielt ved non-HIV [4].
  • Billeddiagnostik: Altid rtg. thorax, CT thorax bør overvejes ved mistanke til PCP [4].
Typisk rtg. thorax ved PCP

Behandling

  • Behandles med højdosis sulfametizol-trimethoprim i 3 uger. Kontakt til mikrobiologisk afdeling for anbefaling.
  • Ved hypoksæmi overvejes at give steroid.

Prognose & komplikationer

  1. Høj mortalitet, for non-HIV pt. omkring 30-75% og for HIV pt. 0-20%. Forskellen skyldes omfattende lungeinflammation hos non-HIV PCP [4].

Referencer

  1. Bateman M, Oladele R, Kolls JK. Diagnosing Pneumocystis jirovecii pneumonia: A review of current methods and novel approaches. Med Mycol. 2020 Nov 10;58(8):1015-1028. doi: 10.1093/mmy/myaa024. PMID: 32400869; PMCID: PMC7657095.
  2. Pneumocystis pneumoni (PCP) (Lægehåndbogen)
  3. Avino LJ, Naylor SM, Roecker AM. Pneumocystis jirovecii Pneumonia in the Non-HIV-Infected Population. Ann Pharmacother. 2016 Aug;50(8):673-9. doi: 10.1177/1060028016650107. Epub 2016 May 30. PMID: 27242349.
  4. Asai N, Motojima S, Ohkuni Y, Matsunuma R, Nakashita T, Kaneko N, Mikamo H. Pathophysiological mechanism of non-HIV Pneumocystis jirovecii pneumonia. Respir Investig. 2022 Jul;60(4):522-530. doi: 10.1016/j.resinv.2022.04.002. Epub 2022 Apr 29. PMID: 35501264.

Sidst opdateret 3. juni 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *