Polychondritis recidivans (PR) 

Polychondritis recidivans (PR) er en sjælden autoimmun sygdom der kan ramme flere organer, men typisk giver rødt og varmt øre.

Ætiologi

  • Sjælden sygdom. Incidens er i USA 3,5 tilfælde pr. million indbyggere.
  • Det er en autoimmun sygdom der giver gentagne episoder med inflammation og på sigt destruktion af kartilaginøse strukturer i kroppen. Der er tale om en multiorgansygdom som især rammer ører, næse, øvre lufteveje og led. Kan også sprede sig til non-kartilaginøse organer som nyrer, blodkar og hjerte, hvilket kan være livstruende.
  • Patogenesen bag sygdommen er uklar.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Stilles klinisk, typisk udfra recidiverende tilfælde af et rødt og varmt øre.
  • Paraklinisk: CRP kan være let forhøjet.
  • Differentialdiagnoser: Erysipelas, kontaktallergi eller ekstern otitis.

Behandling

  • Typisk Prednisolon eller anden antiinflammatorisk eller immundæmpende medicin. Man kan fx. starte pt. i Prednisolon 50 mg dgl. og henvise til opfølgning i reumatologisk regi.

Referencer

  1. Polychondritis recidivans – kasuistik (Ugeskrift for læger 2023)

Sidst opdateret 6. september 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *