Prostatacancer

Prostatacancer eller prostatakræft er cancer i prostata.

Ætiologi

  • Prostatacancer er den hyppigste kræftform hos danske mænd, og ca. 4000 mænd får hvert år konstateret prostatacancer. Ca. 1200 dør hvert år af tilstanden. Prævalensen er 25.000 mænd.
  • Risikoen for at udvikle prostatakræft er 40%, risikoen for at dø af prostatakræft er 4%, for en 50 årig mand.
  • Der kan påvises tumorceller i prostata hos ca. 80% af alle 80-årige mænd.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Den endelige diagnose stilles histologisk på baggrund af biopsi.
  • En bekræftet diagnose scores efter Gleason score og T-stadium.
  • Paraklinik: Kun screening på mænd over 45 år årligt, hvis flere nære slægtninge med prostatakræft. PSA er organspecifik, men ikke sygdomsspecifik. Halveringstiden er 2,5 døgn.
  • Rekataleksploration: Hård, uregelmæssig, asymmetrisk prostata.
  • Hvis PSA over nedenstående grænseværdi uden pågående UVI eller malignsuspekt fund på rektaleksploration henvises til urologisk vurdering. Hvis pågående UVI skal denne færdigbehandles og PSA gentages efter 1-2 måneder.
  • UL: Typisk gennemføres Transrektal UL af prostata (TRUS) med biopsi, hvor man typisk tager 10 biopsier.
  • MR: Det er muligt at gennemføre MR prostata med henblik på om der er malignitetsmistanke.
Aldersafhængige grænseværdier for PSA, hvor en PSA over denne værdi giver risiko for prostatakræft på 1/3

Behandling

  • Watchful waiting: Med henblik på evt. senere endokrin behandling.
  • Aktivt overvågningsprogram med henblik på monitorering af sygdomsudvikling hos lavrisikopatienter.
  • Kurativ behandling ifa. radikal prostatektomi, brachyterapi eller ekstern stråleterapi.
  • Endokrin eller anden pallierende behandling.

Profylakse

  • Mænd over 45 år, der har flere nære slægtninge (forældre, søskende, bedsteforældre) med prostatakræft, anbefales at få taget PSA årligt. Andre risikogrupper gør ikke.

Referencer

A. Myndighedsanbefalinger

  1. Prostatakræft (SST)

B. Artikler

  1. Prostatakræft – Statusartikel (Ugeskr Læger 2023;185:V10220588)

Sidst opdateret 17. juni 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *