Pubertas tarda eller sen pubertet er en tilstand hvor kroppen har passeret den sædvanlige alder for debut af puberteten uden fysiske eller hormonelle tegn på debut.
Ætiologi
- Pubertet kan være forsinket flere år og stadig være normal, hvilket kaldes for Konstitutionelt forsinket pubertet. Men det kan også ske pga. fejlernæring, forskellige former for systemisk sygdom eller på grund af defekter i reproduktionssystemet (hypogonadisme) eller kroppens respons på kønshormoner.
- Årsager til sen pubertet kan være arveligt betinget, kronisk sygdom, anoreksi, autoimmun hypothyreose, Turner syndrom, hypofysesygdom.
Diagnose
- Normal pubertet for piger er 8-13 år, og for drenge 9-14 år.
- Paraklinisk undersøges hæmatologi, levertal, nyretal, FSH, LH, østradiol, TSH, T3, T4, IGF1, cøliaki screening, karyotype. På røntgen foretages knoglealderbestemmelse.
- Ved hypothyreose vil man se stigende vægtkurve og aftagende længdekurve. Man vil se høj TSH og lav T3 og T4.
Behandling
- Afhænger af årsagen.
Referencer
Sidst opdateret 23. maj 2023