Pulmonal hypertension

Pulmonal hypertension er en tilstand hvor der er forhøjet arteriemiddeltryk i pulmonale arterier.

Ætiologi

  • Kan være idiopatisk, arveligt samt skyldes medicin, stoffer og mange andre tilstande, såsom KOL, interstitiel lungesygdom, søvnapnø.
  • Normalt systolisk tryk i lungearterien i hvile er 18-25 mm Hg og det gennemsnitlige lungearterietryk (MPAP) er 12-16 mm Hg. Dette lave tryk skyldes et stort tværsnit i lungecirkulationen, som igen medfører lav modstand i karrene. En stigning i den pulmonale vaskulære modstand eller lungeblodstrømmen fører til pulmonal hypertension, definitorisk når MPAP >25 mmHg.

Diagnose & udredning

  • Definition: Pulmonalarteriemiddeltryk højere end eller lig med 25 mmHg målt invasivt i hvile.
  • Diagnose: Mistanken fås typisk udfra ekko, hvor den endelige diagnose stilles ved en invasiv undersøgelse.
  • Symptomer: Anstrengelsesdyspnø, træthed, nedsat funktionsniveau og synkope.
  • Ekko: Returgradient over trikuspidalklappen over 40 mmHg er patologisk.

Behandling

  • Behandling af evt. udløsende årsag, herunder sikre en bedre iltning af blodet.
  • Ved højresidig hjertesvigt behandles dette med diuretika.
  • Hvis pO2<8 på a-gas ved pulmonal hypertension er der indikation for hjemmeilt.

Komplikationer

  • Ubehandlet pulmonalt hypertension uanset årsag vil føre til højresidig hjertesvigt.

Referencer

  1. Pulmonal hypertension (Lægehåndbogen)

Sidst opdateret 14. juni 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *