Reernæringssyndrom eller Refeeding syndrome er komplikationer og elektrolytforstyrrelser der opstår grundet for hurtig intensivering i ernæring hos underernæret pt.

Ætiologi

• For hurtig ernæring fører til aktivering i glykolysen, der forbruger i forvejen udtømt thiaminlager. Dette fører til dannelse af laktat og derved laktat acidose. Insulin aktiveres, hvilket skubber elektrolytter ind i celler, og der opstår hypokaliæmi, hypomagnesiæmi og hypofosfatæmi. Der opstår også natrium- og væskeretention, hvilket kan føre til lungeødem. Manglen på thiamin kan medføre Wernickes encephalopati.
• Risikofaktorer er lav BMI, ultilsigtet vægttab, mindre kostindtag over dage, alkohol- og stofmisbrug, hypofosfatæmi, hypokaliæmi, hypomagnesiæmi.
• Risikopatienter er ældre, alkoholikere, cancerpatienter, korttarmssyndromspatienter.

Diagnose & udredning

• Diagnose: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypofosfatæmi) eller symptomer der opstår dage efter intensivering i ernæring.
• Definition: Nogle instrukser definerer reernæringssyndrom som Fosfat under 0,65 mmol/l OG fald i Fosfat på mere end 0,16 mmol/l efter start af ernæring.
• Symptomer: Kan være mangefoldige og komme fra mange organsystemer.
• Paraklinisk: Typisk ses hypofosfatæmi, hypokaliæmi og hypomagnesiæmi. Monitoreres med daglig væske og infektionstal + Mg + Fosfat.
• EKG: Bør foretages daglig for at monitorere for elektrolytforstyrrelser der påvirker EKG.
• Man bør tage daglig vægt, for at holde øje med væskeretention.

Behandling

• Ved risiko for reernæringssyndrom skal pt. startes op i Thiamin i.v. 200 mg dgl. i mindst 5 dage. Desuden Multivitamin 1 tabl. dgl.
• Start forsigtig op i ernæring og væsketerapi. Vælg Ringeracetat fremfor isoton NaCl ved væsketerapi.

Referencer

A. Generelle referencer

1. Anorexia nervosa in adults and adolescents: The refeeding syndrome (Uptodate)
2. Nutrition support for adults: oral nutrition support, enteral tube feeding and parenteral nutrition (NICE 2017)

B. Studier

1. Wirth R, Diekmann R, Fleiter O, Fricke L, Kreilkamp A, Modreker MK, Marburger C, Nels S, Schaefer R, Willschrei HP, Volkert D; Arbeitsgruppe Ernährung und Stoffwechsel der Deutschen Gesellschaft für Geriatrie (DGG). Refeeding-Syndrom bei geriatrischen Patienten : Eine oft übersehene Komplikation [Refeeding syndrome in geriatric patients : A frequently overlooked complication]. Z Gerontol Geriatr. 2018 Jan;51(1):34-40. German. doi: 10.1007/s00391-016-1160-8. Epub 2017 Jan 9. PMID: 28070675 (tysk).
2. Emilie Aubry, Natalie Friedli, Philipp Schuetz, Zeno Stanga. Refeeding syndrome in the frail elderly
   population: prevention, diagnosis and management (Review). Clinical and Experimental
   Gastroenterology 2018:11 255–264.
3. Janssen, G., Pourhassan, M., Lenzen-Großimlinghaus, R. et al. The Refeeding Syndrome revisited:
   you can only diagnose what you know. Eur J Clin Nutr 73, 1458–1463 (2019)
   doi:10.1038/s41430-019-0441-x.
4. Sparre-Sørensen, Maja & Midttun, Mette. (2015). The refeeding syndrome in geriatric patients.
   European Geriatric Medicine. 6. 10.1016/j.eurger.2015.05.011.
5. Carol Rees Parrish et al. Much Ado About Refeeding. NUTRITION ISSUES IN
   GASTROENTEROLOGY, SERIES #23.
6. Olsen SU, Hesseberg K, Aas AM, Ranhoff AH, Bye A. Refeeding syndrome occurs among older adults regardless of refeeding rates: A systematic review. Nutr Res. 2021 Jul;91:1-12. doi: 10.1016/j.nutres.2021.05.004. Epub 2021 May 21. PMID: 34130206.
7. Friedli N, Stanga Z, Sobotka L, Culkin A, Kondrup J, Laviano A, Mueller B, Schuetz P. Revisiting the refeeding syndrome: Results of a systematic review. Nutrition. 2017 Mar;35:151-160. doi: 10.1016/j.nut.2016.05.016. Epub 2016 Jun 8. PMID: 28087222.
8. Olsen SU, Hesseberg K, Aas AM, Pripp AH, Ranhoff AH, Bye A. A comparison of two different refeeding protocols and its effect on hand grip strength and refeeding syndrome: a randomized controlled clinical trial. Eur Geriatr Med. 2021 Dec;12(6):1201-1212. doi: 10.1007/s41999-021-00520-5. Epub 2021 Jun 4. Erratum in: Eur Geriatr Med. 2022 Oct;13(5):1231-1232. PMID: 34086194.
9. Olsen SU, Hesseberg K, Aas AM, Pripp AH, Ranhoff AH, Bye A. Correction to: A comparison of two different refeeding protocols and its effect on hand grip strength and refeeding syndrome: a randomized controlled clinical trial. Eur Geriatr Med. 2022 Oct;13(5):1231-1232. doi: 10.1007/s41999-022-00653-1. Erratum for: Eur Geriatr Med. 2021 Dec;12(6):1201-1212. PMID: 35524006.
10. Pourhassan M, Cuvelier I, Gehrke I, Marburger C, Modreker MK, Volkert D, Willschrei HP, Wirth R. Risk factors of refeeding syndrome in malnourished older hospitalized patients. Clin Nutr. 2018 Aug;37(4):1354-1359. doi: 10.1016/j.clnu.2017.06.008. Epub 2017 Jun 10. PMID: 28647292.

Sidst opdateret 29. august 2023