Samfundserhvervet pneumoni er en bakteriel infektion i lungeparenkymet, der er erhvervet i samfundet, dvs. ikke på et sygehus.
Se også atypisk pneumoni og aspirationspneumoni.
Ætiologi
- Forekomst: Cirka 45000 danskere indlægges årligt med pneumoni.
- Den hyppigste mikrobiologiske agens til pneumoni i Danmark er pneumokokker. Andre mikrobiologiske agenser er H. influenzae, Mycoplasma pneumonia, Chlamydophila pneumonia, Legionella pneumophila, enterobakter og andre bakterier eller vira.
- Hos ældre comorbide patienter og KOL-patienter ses hyppigere H. influenzae som årsag.
- Hos ældre og plejehjemsbeboere ses oftere at årsagen er en aspirationspneumoni.
Diagnose & udredning
- Definition: Nytilkommen infiltrat på rtg. thorax og symptomer på nedre luftvejsinfektion (Dansk Lungemedicinsk Selskab).
- Diagnose: Diagnosticeres hyppigt klinisk udfra symptomer på nedre luftvejsinfektion, evt. med infiltrater på rtg. thorax, men dette udelukker ikke pneumoni.
- Diagnosekoder: DJ159 – Bakteriel pneumoni UNS.
- Symptomer: Symptomer på nedre luftvejsinfektion er feber, hoste, ekspektorat, åndenød, respirationssynkrone brystsmerter.
- Pt. scores med CURB-65 mhp. at vurdere sværhedsgraden. CURB-65 på 0-1 kaldes for let pneumoni og kan ofte behandles ambulant. CURB-65 2 point kaldes også for let pneumoni. CURB-65 3-5 point kaldes for moderat-svær pneumoni.
- CURB-65:
C = Konfusion = 1 point
U = Karbamid>7 = 1 point
R = RF>30 = 1 point
B = Systolisk BT<90 = 1 point
65 = Alder>65 = 1 point
- CURB-65:
- Hvis der udover CURB-65 3-5 point er involvering af flere lungelapper, hypoksæmi med SAT<92 eller sepsis kaldes det altid svær pneumoni.
- Alle indlagte pt. med pneumoni bør qSOFA scores mhp. om der er mistanke til sepsis.
- Ved mistanke til pneumoni skal man overveje rtg. thorax og ekspektorat D+R. Ved mistanke til atypisk pneumoni eller CURB-65 3-5 point skal man overveje podning for atypiske bakterier samt LUT/PUT og i influenzasæsonen en influenzapodning.
- Rtg. thorax: Vil typisk vise infiltrater, men ikke altid og specielt ikke i begyndelsen.
- Paraklinisk: Ses forhøjet CRP og leukocytter med neutrofil overvægt i tilfælde af bakteriel årsag.
Behandling
- Behandles med ilt hvis behov og antibiotika.
- Ved let pneumoni (CURB-65 0-2 point) behandles med Benzylpenicillin 1,2 g i.v x 4 dgl. i 5 dage. Ved penicillinallergi anvendes Azithromycin 500 mg i.v./p.o. x 2 dgl. i 5 dage.
- Ved moderat-svær pneumoni (CURB-65 3-5 point) behandles med Benzylpenicillin i 7 dage og engangsdosis Azithromycin 500 mg i.v. Ved penicillinallergi vælges Cefuroxim 1,5 g i.v. x 3 dgl + Azithromycin.
- Ved svær pneumoni (CURB-65 3-5 og involvering af flere lungelapper, SAT<92 eller sepsis) vælges Tazocin 4/0,5 g x 3 dgl. i 7 dage + engangsdosis Azithromycin. Ved penicillinallergi vælges i stedet Cefuroxim og Azithromycin.
- Ved ambulant behandling (CURB-65 0-1 point og ikke behov for ilt) anvendes Phenoxymethylpenicillin 1 MIE x 4 dgl. i 5 dage.
- Ved mistanke til aspirationspneumoni vælges stadig benzylpenicillin/tazocin. Men ved anvendelse af phenoxymethylpenicillin tillægges metronidazol.
- Pt. med KOL og pneumoni behandles på samme måde.
- Ved rejse-pneumoni hvor pt. har været i Sydeuropa, Asien osv. behandler man med Ceftriaxon og ved CURB-65 på 2 point og mere tillægger man Makrolid.
Prognose
- 30 dages mortaliteten er 13%.
Referencer
- Pneumoni (Dansk Lungemedicinsk Selskab)
- Pitre T, Abdali D, Chaudhuri D, Pastores SM, Nei AM, Annane D, Rochwerg B, Zeraatkar D. Corticosteroids in Community-Acquired Bacterial Pneumonia: a Systematic Review, Pairwise and Dose-Response Meta-Analysis. J Gen Intern Med. 2023 Apr 19:1–14. doi: 10.1007/s11606-023-08203-6. Epub ahead of print. PMID: 37076606; PMCID: PMC10115386.
Sidst opdateret 8. september 2023