Sarkopeni er et geriatrisk syndrom der dækker over tab af muskelmasse hos ældre, som kan føre til tab af funktionsniveau, evne til at udføre daglige aktiviteter (ADL) og tab af livskvalitet.
Ætiologi
- Forekomst: Blandt ældre mellem 60-70 år vil 5-13% have sarkopeni. Blandt ældre over 80 år vil 11-50% have sarkopeni.
- Med alderen sker der et tab af muskelmasse. Tabet af muskelmasse hos ældre gør dem mere skrøbelige.
- Den nedsatte muskelmasse giver nedsat ganghastighed, besvær med at rejse sig fra en stol og øget risiko for at falde.
Diagnose & udredning
- Diagnose: Kan diagnosticeres med en rejse-sætte-sig-test, måling af håndgrebstyrke og ganghastighed.
- Symptomer: Tab af muskelstyrke, muskelmasse og udholdendhed.
- Den sarkopene ældre har problemer med at rejse sig fra en stol eller en seng. Måske har de problemer med trappegang eller at håndtere tunge indkøb.
- Risikoen for at falde er forhøjet ved sarkopeni og derfor kan disse patienter præsentere sig med faldtendens.
- Billeddiagnostik: Muskelmassen kan måles ved CT, MR eller DXA.
- UL: Nyere studier forsøger at måle muskelomfang med UL [B2].
Behandling
- Regelmæssig fysisk aktivitet og sufficient ernæring kan begrænse muskeltabet.
- En proteinrig kost er vigtig for bevarelsen af muskelstyrken.
Referencer
A. Generelle referencer
- Tab af muskelmasse hos ældre, sarkopeni (Patienthåndbogen)
- Brocklehurst’s Textbook of Geriatric Medicine and Gerontology – Sarcopenia
B. Studier
- Suetta C, Haddock B, Alcazar J, Noerst T, Hansen OM, Ludvig H, Kamper RS, Schnohr P, Prescott E, Andersen LL, Frandsen U, Aagaard P, Bülow J, Hovind P, Simonsen L. The Copenhagen Sarcopenia Study: lean mass, strength, power, and physical function in a Danish cohort aged 20-93 years. J Cachexia Sarcopenia Muscle. 2019 Dec;10(6):1316-1329. doi: 10.1002/jcsm.12477. Epub 2019 Aug 16. PMID: 31419087; PMCID: PMC6903448.
- Hansen JS, Brockhattingen KK, Andersen-Ranberg K. Assessment of Sarcopenia by Ultrasound. A Feasibility Study in Acutely Admitted Danish Geriatric Inpatients. Eur J Geriatric Gerontol.
Sidst opdateret 29. juni 2023