Sepsis er en svær infektion hvor der samtidig er organpåvirkning.
Ætiologi
- Patofysiologi: Sepsis skyldes et dysreguleret respons på en svær infektion, som fører til organpåvirkning.
Diagnose & udredning
- Definition Sepsis: Sepsis er en livstruende tilstand karakteriseret ved svær organpåvirkning på grund af et dysreguleret respons på infektion (jf. Dansk Infektionsmedicinsk Selskab).
- Definition Septisk shock: Fortsat hæmodynamisk påvirkning (Systolisk BT < 90 mmHg)/behov for vasopressor behandling og s-laktat > 2 mmol/L,trods adækvat volumenterapi (jf. Dansk Infektionsmedicinsk Selskab).
- Initiel mistanke: Alle med tegn til akut infektion bør qSOFA scores, og ved qSOFA på mindst 2 point bør der være mistanke til sepsis. I nyere sepsis guidelines anbefales dog ikke at anvende qSOFA alene som screeningsværktøj. qSOFA er mere specifik, men mindre sensitiv ift. at have 2/4 SIRS kriterier positive.
- qSOFA
Cerebralt påvirket = 1 point
Systolisk BT<100 = 1 point
RF>22 = 1 point
- qSOFA
- Diagnose: Sepsis diagnosen stilles udfra mistænkt infektion og organpåvirkning vurderet ved stigning i SOFA/SEPSIS score på ≥2 fra baseline (Sepsis-3 kriterier).
- Sepsis scoren er en modificering af SOFA score, der passer bedre til patienter der ikke er indlagt på intensiv afdeling.
- Ved mistænkt sepsis skal der inden for 1 time tages relevante dyrkninger fra (mindst blod + urin D+R), rtg. thorax og pt. monitoreres med værdier samt KAD med timediurese hvor man stiler efter 0,5 ml/kg/time.
- Afhængig af klinisk mistanke til fokus kan der udføres lumbalpunktur, ekspektorat, trachealsug, podninger, UL af abdomen og GU.
- A-gas: Der tages a-gas der typisk viser metabolisk acidose og forhøjet laktat.
- Værdier: Sepsis giver ofte et højt pulstryk, dvs. forskel mellem systolisk og diastolisk BT. Desuden er BT ofte lavt, RF er højt, P er høj, der ses feber.
- Paraklinik: Hæmoglobin, leukocytter, differentialtælling, CRP, trombocytter, koag.faktor II+VII+X, APTT, levertal, nyretal, blodsukker, amylase. Ved mistanke til DIC suppleres med DIC-prøver.
- Intensiv behandling skal overvejes ved septisk shock, forværring i klinisk tilstand, faldende SAT, faldende pH, stigende laktat.
Behandling
- Sepsis behandling er væsketerapi og antibiotika. Sepsis er en tidskritisk infektion, og derfor skal behandling startes inden for en time.
- Væsketerapi: En sepsis pt. skal typisk have 6 L væske det første døgn. Der skal gives 30 ml/kg væske inden for de første 3 timer.
- Antibiotika ved Sepsis: Der gives bredspektret antibiotika. Ved kendt fokus kan man skifte til målrettet antibiotika.
- 1. valg: Ampicillin 2 g x 4 dgl. + Gentamicin 5 mg/kg x 1 dgl. (maks. 3 dage) +/- Metronidazol 500 mg x 3 dgl. (ved mistanke til abdominalt fokus)
- 2. valg: Tazocin 4/0,5 g x 4 dgl.
- Penicillinallergi: Cefuroxim 1,5 g x 4 dgl. + Gentamicin 5 mg/kg x 1 dgl. (maks. 3 dage) +/- Metronidazol 500 mg x 3 dgl. (ved mistanke til abdominalt fokus)
- Antibiotika ved Septisk shock:
- Tazocin 4/0,5 g x 4 dgl.
- Penicillinallergi: Meropenem 2 g. X 3 dgl.
- Ved septisk shock skal overvejes intensiv behandling mhp. vasopressor behandling.
Studier
- Steroider: Lavdosis steroid er ikke reduceret med lavere mortalitet, men forkorter perioden med shock [B1].
Referencer
A. Generelle referencer
- Rekommandationer for initial behandling af sepsis og septisk shock (Sepsis-3) (DIS) (Version 4, 2017).
- Surviving sepsis campaign: international guidelines for management of sepsis and septic shock 2021
B. Studier
Sidst opdateret 21. juni 2023