Shock er en akut tilstand hvor blodcirkulationen er utilstrækkelig ift. kroppens behov.
Ætiologi
- Inddeles i:
- Hypovolæmisk shock: Tab af blod, plasma, væske eller elektrolytter.
- Kardiogent shock: Arytmier, pumpesvigt, klapdysfunktion, ruptur af ventrikelseptum eller ventrikelvæg.
- Obstruktivt shock: Trykpneumothorax, tamponade, lungeemboli, pulmonal hypertension, hjertetumor, mural trombe, aortastenose, mitralstenose.
- Distributivt shock: Sepsis, toksisk shock syndrom, aseptisk SIRS, anafylaksi, transfusionsreaktion, binyrebarkinsufficiens, neurogent shock.
Diagnose & udredning
- Definition: Patofysiologisk tilstand karakteriseret ved, at blodcirkulationen er utilstrækkelig til at imødekomme kroppens metaboliske behov (Lægehåndbogen).
- Diagnose: Klinisk ved blodtryksfald, stigende puls og RF, nedsat bevidsthed, kold og klamsvedende, stigende laktat på a-gas og ophørt diurese.
- Symptomer: Klinisk ses tegn på nedsat vævsperfusion, sløret bevidsthed, kold og fugtig hud og nedsat eller ophævet diurese.
- A-gas: Vil vise høj laktat.
Behandling
- Behandling af årsag og symptomatisk behandling.
- Behandling foregår som regel på intensiv afdeling. Behandling kan være ilt, væske og vasopressor-stoffer.
Referencer
Sidst opdateret 22. maj 2023