Sinustrombose, sinusvenetrombose eller cerebral venøs trombose er en trombe i hjernens venøse kar.
Ætiologi
- Forekomst: Rammer typisk yngre pt.
- Arvelige årsager er Trombofili som antitrombin-, protein C- eller protein S mangel eller faktor V Leiden mutation.
- Erhvervede årsager er P-piller, graviditet, puerperiet, cancer, infektion (mastoiditis, otitis), polycytæmi, thrombocytæmi, leukæmi/lymfom, antifosfolipidsyndrom, SLE, Bechet, inflammatorisk tarmsygdom, dehydratio, thyreotoxikose, traume.
Diagnose & udredning
- Definition: Tromber i hjernens durale sinus og/eller store vener.
- Symptomer: Hovedpine: akut, subakut (hyppigst) eller langsomt progredierende. Der kan også være fokale neurologiske udfald, epilepsi eller bevidsthedssvækkelse, men behøver ikke være det.
- CTC: Kan ikke ses på tom CTC. Kræver enten CT angiografi eller MRC.
- Paraklinik: D-dimer er forhøjet, men kan være falsk negativ hvis symptomer har varet over en uge og der er tale om en lille blodprop.
- Hvis påvist venetrombose skal pt. trombofili-udredes.
Behandling
- Hvis påvist venetrombose gives Fragmin 200 IE/kg, højst 18.000 IE. Dette skiftes til Marevan i 6 måneder når pt. er stabil. Som udgangspunkt anvendes ikke NOAK, og dette er kontraindiceret ved Antifosfolipid syndrom.
Referencer
Sidst opdateret 22. maj 2023