Angina pectoris er en følelse af ubehag der opstår i hjertet, som følge af iltmangel i myokardiet, uden samtidig udvikling af myokardieinfarkt. Der skelnes mellem stabil og ustabil angina pectoris. Tilstanden kaldes også for hjertekrampe.
Ætiologi
- Årsagen er iskæmi i hjertemuskulaturen pga. en begyndende stenose i koronararterierne. Risikofaktorer er rygning, diabetes mellitus, dyslipidæmi, hypertenson, nyreinsufficiens, fedme, fysisk inaktivitet.
- Angina pectoris opstår når der er ubalance mellem iltforbruget og ilttilbuddet i hjertemuskulaturen. Ved angina pectoris er der en begyndende stenose, som gør at ved fysisk aktivitet er der ikke tilstrækkelig ilt til hjertemusklen ift. det arbejde den skal udføre. Det giver iskæmi som giver smerter.
- Smerterne lindres når iskæmien forsvinder igen, enten fordi pt. hviler sig eller ved behandling med nitroglycerin. Nitroglycerin medfører vasodilation, som fører mere ilt til myokardiet hvorved iskæmien forsvinder. Hvis smerterne lindres ved hvile eller nitroglycerin er der tale om stabil angina pectoris.
- Hvis smerterne ikke lindrer ved hvile eller nitroglycerin er der tale om AKS. AKS kan være ustabil angina pectoris (normale troponiner og EKG) eller et AMI (påvirket EKG og troponiner).
Diagnose & udredning
- Mistanken om angina pectoris opstår ved en pressende, trykkende fornemmelse i brystet ved fysisk anstrengelse, som lindres ved hvile. Typisk angina pectoris opfylder hele nedenstående triade:
- Retrosternal trykken <15 min varighed
- Provokeres af fysisk aktivitet, kulde eller emotionel stress
- Svinder for nitroglycerin eller hvile
- Hvis kun 2 ud af 3 er opfyldt er der tale om atypisk angina pectoris. Hvis kun 1 ud af 3 er opfyldt er der ikke tale om kardielle smerter, og der bør tænkes i differentialdiagnoser. Anginasymptomer kan også scores udfra CCS score:
- Så skal der vurderes om der skal laves KAG med evt. mulighed for PCI. Udfra nedenstående tabel bestemmes om der er lav, middel eller høj risiko for at der er en signifikant stenose, dvs. en stenose hvor lumen er lukket mere end 50%.
- Ved høj risiko henvises straks til KAG, hvor det vil blive vurderet om der skal laves en PCI. FFR er en trykmåling der kan anvendes til at vurdere om der er tale om signifikant stenose.
- Ved medium risiko henvises til hjerte CT, der vil afgøre om der skal udføres KAG eller ej. Ved tvivl vil en arbejdstest kunne be- eller afkræfte behovet for KAG.
- Der skal tages relevante blodprøver, herunder Hb, Na, K, kreatinin, BS, HbA1c, lipidprofil og TSH. Der tages også EKG og ekkokardiografi, for at vurdere om der findes arytmier og vurdere hjertets pumpefunktion.
- Der ses ikke forhøjede troponiner, fordi så er der tale om et myokardieinfarkt. Hvis der også er smerter i hvile er der tale om ustabil angina pectoris – ellers kaldes det stabil angina pectoris.
Behandling
- Den primære behandling ved angina pectoris er antianginøs behandling og trombocythæmmere. Antianginøs behandling kan være nitroglycerin, calciumantagonister og betablokkere. Trombocythæmmere kan være ASA og clopidogrel og det gives livslangt. Risikofaktorer som hypertension, diabetes og dyslipidæmi behandles.
- Hvis KAG udføres vurderes om der er indikation for at lave PCI.
Referencer
Sidst opdateret 22. maj 2023