Subklaviastenose

Subklaviastenose eller subclavian steal syndrome er en tilstand hvor man ser forskelligt blodtryk målt på ve. og hø. arm.

Ætiologi

  • Skyldes stenose eller okklusion af a. subclavia. Blodforsyningen til armen bliver nedsat, dog afhængig af kollateraler som a. vertebralis, trunkus thyrocervicalis og trunkus costocervicalis.
  • Hvis forandringerne er lokaliseret centralt for afgangen af a. vertebralis, kan de lavere tryk i arterien distalt for okkusionen få blodstrømningen i a. vertebralis til at vende, så blodet løber nedad mod armen. Dette betegnes subclavian steal syndrome.
  • Tilstanden er 3-4 gange hyppigere på ve. side end på hø. side.
  • Aterosklerose er den hyppigste årsag. Mindre hyppige årsager til central subclavia stenose er Takayasus arterit, skade efter kirurgi eller strålebehandling, mediastinal tumor, halsribben eller anden årsag til thoracic outlet syndrom, aortadissektion og anatomiske anomalier.
  • Koronar-subclavian steal: Er et specielt klinisk billede som kan ses efter koronar bypasskirurgi, hvor a. mammaria interna er anastomoseret til venstre koronararterie. I og med at blodstrømmen i a. mammaria interna er afhængig af et tilfredsstillende arterietryk i a. subclavia, kan en central subclaviastenose således være en mulig årsag til recidiv af angina pectoris.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Stilles billeddiagnostisk.
  • Symptomer: Oftest asymptomatisk.
  • Blodtryk: Mindst 15 mmHg lavere systolisk BT målt på den afficierede side.
  • Udredes med UL af halskar, CT angiografi, MR angiografi eller Arteriografi med brug af rtg kontrast.

Behandling

  • Subclaviastenose eller -okklusion uden eller kun med sparsomme symptomer behandles konservativ uanset graden af hæmodynamisk “steal” i a. vertebralis. Risikofaktor modifikation gennem behandling af hypertension, diabetes mellitus og hyperlipidæmi samt vejledning om rygestop, motion og kost. Behandling af evt. kardiovaskulære risikofaktorer foruden trombocytaggregationshæmmer og statin.
  • Ved udtalte symptomer bør patienten vurderes af karkirurg med henblik på arteriel rekonstruktion.

Referencer


Sidst opdateret 22. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *