Type 2 infarkt er en form for AMI, der ikke skyldes en koronartrombe, men øgede iltkrav fx. grundet en infektion.
Se også AKS.
Ætiologi
- Forekomst: 1/4 af myokardieinfarkter er type 2 infarkter.
- Patofysiologi: Et type 2 infarkt skyldes ikke en koronar trombe, men i stedet øgede iltkrav eller nedsat ilttilførsel.
- Det kan for eksempel skyldes infektion, hypoksæmi, anæmi, arytmi, hypertension, hypotension, koronar arteriespasme, koronar embolisme.
- Kun 55% med type 2 infarkt har syge koronarkar, mens det er 88% med type 1 infarkt.
Diagnose & udredning
- Definition: Myokardieinfarkt sekundært til iskæmi, der skyldes enten et øget krav eller en nedsat tilførsel af oxygen f.eks. koronar arteriespasme, koronar embolisme, anæmi, arytmi, hypertension eller hypotension.
- Paraklinisk: Type 2 Infarkt giver forhøjet TnT.
- EKG: Type 2 infarkt kan give EKG forandringer, som andre typer af AMI.
Behandling
- Behandling rettes mod den udløsende årsag, fx. behandling af infektion eller iltterapi.
- Konferer med kardiolog om det er relevant med KAG eller antitrombotisk behandling.
Kilder:
- Akut koronart syndrom (Cardio.dk) (Opdateret 4/6-2020)
- Årsagen til hver fjerde blodprop i hjertet overrasker (Hjerteforeningen)
Sidst opdateret 22. maj 2023