Vaskulit er en inflammation i karvæggen på blodkar.
Se også Storkarsvaskulit.
Ætiologi
- Vaskulit er en betændelsestilstand i blodkar. Det kan være begrænset til hud eller enkelte organer eller være systemiske. Der findes mange forskellige typer af vaskulit.
- Der skelnes mellem vaskulitter der rammer små kar, mellemstore kar og store kar.
- Småkarsvaskulit: Churg-Strauss syndrom, Kutan leukocytoklastisk angiitt, essentiel cryoglobulinemisk vaskulitis, henoch-schönleins purpura, mikroskopisk polyangiit og wegener granulomatose.
- Mellemkarsvaskulit: Kawasakis sygdom og Polyarteritis nodosa.
- Storkarsvaskulit: Kæmpecellearteritis og Takayasu arteritis.
- Vaskulit kan føre til obstruktion, der så fører til vævsnekrose. Dette kan føre til blødning i omkringliggende væv og nogle gange en svækket karvæg og aneurismeudvikling eller fortrykket arpræget væk med stenosedannelse.
- Den udløsende årsag er ukendt.
Diagnose & udredning
- Diagnose: Diagnosticering afhænger af type. Inddeles i type efter Chapel-Hill kriterierne. Endelig diagnose stilles ved biopsi. En negativ biopsi udelukker dog ikke vaskulit.
- Symptomer: Kan variere afhængig af type. Ofte er der tale om uspecifikke symptomer som feber, udslæt, muskelsmerter, ledsmerter, slaphed og vægttab.
- Paraklinisk: Der ses ofte tegn til inflammation, dvs. leukocytose, anæmi og trombocytopeni. Desuden er SR og CRP som regel øget. Mange pt. med vaskulitter har ANCA, hvorfor man ofte kontrollerer dette.
- Ved storkarsvaskulit udredes med PET/CT eller alternativt MR/CT angiografi.
Behandling
- Behandles ofte med Prednisolon. Husk kalk og d-vitamin.
Referencer
- Systemiske vaskulitter (Lægehåndbogen)
- Overview of the management of vasculitis in adults (UpToDate)
Sidst opdateret 22. maj 2023