ACTH er en forkortelse for “Adrenocorticotrophormon” og er et hormon der produceres i hypofysens forlap, og som stimulerer binyren til at producere kortisol. Den stimulerer også i mindre grad binyrens produktions af mineralokortikoider. Hormonet kaldes også for kortikotropin.
Lægemidlet Synacthen er et syntetisk analog til ACTH, som anvendes ved en Synacthen-test.
ACTH sekretion er pulsativ og varierer i løbet af døgnet.

Sidst opdateret 26. juni 2023