Forkortelse for Anti koagulations behandling. Behandling med medicin der hæmmer blodets evne til at størkne. Anvendes til at forebygge blodpropper. Ved AK-behandling foretager man en afvejning mellem reduktion af strokerisikoen og blødningsrisikoen.
Peroral AK-behandling
Peroral AK-behandling giver effektiv reduktion af strokerisikoen, med blødning som den væsentlige bivirkning.
- Vitamin K-antagonister (warfarin (Marevan) , coumarin)
- Direkte trombinhæmmere (dabigatran (Pradaxa))
- Direkte Faktor Xa-hæmmere (rivaroxaban (Xarelto), apixaban (Eliquis))
Sidst opdateret 19. maj 2023