Andrew Wakefield er en tidligere britisk læge der i 1998, sammen med andre forfattere, udgav en videnskabelig artikel i tidsskriftet The Lancet, hvor han påstod at der var en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Meningen var at det at der blev givet tre injektioner på én gang, førte til en overbelastning af immunforsvaret, der udviklede autisme.
Artiklen blev genstand for mange myter omkring vacciner, samt store faldende vaccinationsdækninger i mange lande, fordi forældre frygtede at deres barn kunne få autisme.
Senere valgte samtlige medforfattere at trække sig fra artiklen, fordi de ikke kunne stå inde for indholdet. The Lancet trak også artiklen tilbage, og det kom frem at Andrew Wakefield havde begået videnskabelig uredelighed ved studiet. Han havde også kort inden studiet blev offentliggjort i The Lancet selv patenteret en mæslingevaccine, der ikke hang sammen med Røde hunde og fåresyge. Han havde altså en gevinst ved at påstå at der skulle være en sammenhæng mellem autisme og MFR-vaccinen, fordi han så kunne sælge sin egen vaccine. Hele sagen endte med at han fik frataget sin lægeautorisation, så han i dag ikke længere er læge.
Siden har der været talrige studier der har undersøgt om der måtte være en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme, og samtlige studier har frikendt MFR-vaccinen. Dette stemmer også overens med at autisme er en sygdom man er født med.
I dag har Andrew Wakefield lavet sin egen antivaccinedokumentar der hedder Vaxeed, som han forsøger at sprede over hele verden i forsøget på at rense sit navn.
Sidst opdateret 19. maj 2023