Antigenpræsenterende celler

Antigenpræsenterende celler (APC) er vigtig for det adaptive immunforsvar. De fanger antigenerfra fremmede mikroorganismer og viser dem til celler fra immunforsvaret og aktiverer dette.

Man skelner mellem:

  • Makrofager
  • Dendritceller
  • B-lymfocytter
  • Visse epiteloide celler i thymus

Alle kerneholdige celler (med få undtagelser) udtrykker MHC I og vil i deres MHC præsentere peptid, der er processeret i cellens cytoplama. De er altså antigen præsenterende. Men vi har af historiske grunde forbeholdt udtrykket en APC til en celle som både udtrykker MHC I og MHC II. Det drejer sig om dendritceller, makrofager, B-celler (kaldes ofte de professionelle antigenpræsenterende celler) og visse epiteloide celler i thymus.

Det drejer sig – specielt for dendritcellerne – om celler, som kan aktivere naive T-celler til effektorceller, enten CD8 positive celler til TC-celler eller CD4 positive celler til TH-celler. De epiteloide celler i thymus er her en undtagelse – de er alene involverede i den positive og negative selektion af umodne T-celler i thymus.

De celler, der alene udtrykker MHC I, vil processere egne eller fremmede cytoplasmatiske proteiner, udstille peptid i MHC I og vil så – hvis det er et ikke-selv peptid – kunne være target-celle (målcelle) for en TC-celle.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *