Mekanisme hvormed en celle begår selvmord, også kaldet programmeret celledød. Apoptose kan både være en naturlig del af udviklingen, som f.eks. når fingrene skal adskilles under udviklingsstadiet. Men det kan også udløses når der sker en fejl under celledeling. Cellen skrumper ind og kernen går i stykker. Herefter tiltrækkes makrofager der rydder pænt op efter cellen.
En anden form for celledød er nekrose. Her svulmer cellen op og eksploderer, hvilket også rammer naboceller.
Apoptose kan blokeres ved extracellulære signaler, hvor survival factors binder til en receptorhvilket fører til transcription af Bcl2 som blokerer for apoptose.
Nedenstående tabel viser forskelle mellem apoptose og nekrose:
Apoptose | Nekrose |
---|---|
Spredte enkeltceller | Område med mange celler |
Celler forberedte | Celler uforberedte (accidentel celledød) |
Udløses tit af specifik fysiologisk påvirkning | Følge af uspecifik cellebeskadigelse |
Mikroskopisk synlig efter få minutter | Mikroskopisk synlig efter 24 timer |
Celler skrumper | Celler svulmer op |
Cytoplasmatæthed øges | Cytoplasmatæthed aftager |
Membran intakt | Membran brister |
ER dilateres og tømmes ekstracellulært | ER dilateres og autolyseres |
Øvrige organeller intakte og fortættede | Cytoplasmaorganeller dilateres og autolyseres |
Kromatin spaltes og kondenseres periferti kernen | Pyknose: kromatin spaltes og klumper sammen spredt i kernen |
Ingen karyolyse | Karyolyse (autolyse) |
Celler fagocyteres efter 7-9 timer | Celler med synlig koagulationsnekrose efter 16-24 timer |
Ingen inflammation | Akut inflammationsreaktion |
Heler uden arvæv (på 7-9 timer | Heler med arvæv (på 3-4 uger) |
Sidst opdateret 19. maj 2023