Hud, der er nopret som skallen på en appelsin. Kan f.eks. ses på brystet, hvis der er kræft i det underliggende væv, men kan også være et uskyldigt fænomen på f.eks. lårene.
Appelsinhud kaldes også for cellulite og er en ophobning af fedt i det subkutane væv. Det er genetisk, men kan også påvirkes af hormoner. Der er som regel ikke nogen sammenhæng mellem kost, motion og appelsinhud.
Appelsinhud er noget der ses ved 80-90% af alle kvinder, men sjældent hos mænd.
Sidst opdateret 19. maj 2023