Arytmi er en afvigelse fra normal sinusrytme, forårsaget af abnorm impulsdannelse, abnorm impulsledning eller kombination heraf. Arytmier kan føre til nedsat diastolisk fyldning af ventriklerne, hvis frekvensen er for hurtigt og evt. manglende fysiologisk pulsstigning ved fysisk aktivitet.

Den hyppigste arrytmi er kronisk atrieflimren. Vigtigste skadevirkning af atrieflimren er kompromitteret pumpefunktion og risiko for cerebral emboli.

Ætiologi

• Hjertesygdom
  • Myokardieskade (infarkt eller kardiomyopati)
  • Klaplidelser (f.eks. mitralinsufficiens)
  • Medfødte og degenerative lidelser i ledningssystemet
• Ekstrakardielle påvirkninger
  • Hypoxi (f.eks. pneumoni)
  • Elektrolytforstyrrelser (K, Ca)
  • Thyreotoxicose (atrieflimren)
  • Lægemidler (QT-forlængelse: antihistaminer, psykofarmaka, antiarytmika)

Behandling

Mange arytmier er interessante udfra et forståelsesmæssig synspunkt, men fuldstændig uinteressant udfra et klinisk synspunkt, da de ikke giver symptomer. Arytmier uden symptomer skal naturligvis ikke behandles. Nogle arytmier er også benigne arytmier, f.eks. ekstrasystoler. Disse kan være prædiktorer for en alvorlig takyarytmi.

Arytmier bør KUN behandles hvis der kan dokumenteres en lindring af symptomer eller en prognoseforbedrende effekt. Symptomlindrende behandling bør aldrig forværre prognosen.

Sidst opdateret 19. maj 2023