Asfyksi

Asfyksi (asfyxi, asphyxia) er betegnelsen for en tilstand med manglende puls med iltmangel og kuldioxidophopning i kroppen.

Ætiologi

Årsager til asfyksi kan være:

  • Navlesnorsfremfald med afklemning af navlesnor
  • Føto-maternel blødning
  • Fastsiddende skuldre eller hoved
  • Uterusruptur
  • Langvarig forløsning
  • Sepsis
  • Placentaløsning

Patofysiologi

Der kommer nedsat flow i placenta og nedsat gasudveksling i placenta, hvilket fører til intrauterin asfyksi og iskæmi som fører til nedsat cerebral perfusion.

Symptomer

  • Færre fosterbevægelser
  • Grønt fostervand

Diagnose

Der ses acidose med pH<7,0 og BE<-12 mM ved fødslen.

Der anvendes CTG med registrering af føtal hjerteaktion og uterus kontraktioner. Herudover ST-analyse af foster-EKG (STAN) og skalp-pH.

Behandling

Eventuelt Neonatal genoplivning.

Komplikationer

Hypoxisk iskæmisk encephalopati (HIE) eller død.

Prognose

Det er et godt tegn at barnet er neurologisk intakt og kan indtage maden inden for 7 døgn. Det er en dårlig prognose hvis barnet har manglende sutterefleks. Hvis EEG + aEEG (CFM) er flad efter 6 timer er det en dårlig prognose. Hvis barnet vedbliver med at have kramper er det en dårlig prognose. Hvis babyen har fortsat kliniske symptomer efter 10 dage eller en høj Thompson score, er det en dårlig prognose[1].

Cirka 25% dør og cirka 25% får en hjerneskade. Køling har forbedret prognosen væsentligt[1].

Referencer

  1. Asfyksi (F-M8)

Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *