Astma

Lungefunktion ved astma
Lungefunktion ved astma

En reversibel obstruktiv lidelse præget af anfald og vejrtrækningsbesvær. Patienten har problemer med ekspirationen, dvs. at komme af med luften. Det er anfaldsvise symptomer som udløses af
eksponering eller ved infektion.

Astma er karakteriseret ved en reversibel, obstruktiv lungefunktionsnedsættelse, der er variabel, idet lungefunktionen ofte vil være normal, når patienten ikke har symptomer.

Se også astmatisk bronkitis og astma bronkiale.

Ætiologi

Astma er en kronisk inflammatorisk sygdom i luftvejene med involvering af mange forskellige celler og cellulære elementer. Den kroniske inflammation er associeret med bronkial hyperreaktivitet, som medfører recidiverende episoder med hvæsen, åndenød, brystsmerter/følelse af sammensnøring af brystet og hoste især om natten og tidligt om morgenen. Disse episoder er oftest associeret med udbredt, men variabel luftvejsobstruktion i lungerne, som oftest er reversible enten spontant eller efter behandling.

Astma er en eosinofil Inflammatorisk sygdom der omfatter hele luftvejstræet. Det er også årsagen til at steroider virker mod astma. Inflammationen medfører:

  • Bronkiekonstriktion
  • Øget slimproduktion
  • Ødem
  • Hyperreaktivitet
  • Ubehandlet inflammation medfører subepitelial fibrose (ardannelse) = re-modellering hyperplasi og hypertrofi af glat muskulatur
  • Tab af lungefunktion og irreversibel obstruktion. Svær at adskille fra KOL.

Rygning

Rygning medfører:

  • Øget sygelighed
  • Flere astmasymptomer
  • Nedsat lungefunktion
  • Øget medicinbehov-medicinresistens

Symptomer

Symptomerne er hvæsen,dyspnøe, trykken i brystet og hoste. Personer med astma har ofte flere af disse symptomer. Symptomerne varierer over tid og i intensitet. De er ofte til stede om natten eller forværres ved opvågning. De udløses ofte af anstrengelse, latter, allergener eller kold luft. De optræder eller forværres ved virale infektioner.

Diagnose

Astma diagnosticeres udfra sygehistorie med varierende respiratoriske symptomer samt variabel ekspiratorisk luftvejsbegrænsning.

GINA guidelines beskriver nogle guidelines for diagnosticering af astma. Ifølge disse skal der:

  • Mindst én gang når FEV1 er lav, skal FEV1/FVC være reduceret (< 0,75-0,80).
  • FEV1 øges mere end 12% og 200 ml efter inhalation af bronkodilatator.
  • Gennemsnit i døgnvariation i PEF er større end 10%
  • Hvis ovenstående udredning ikke bekræfter astmadiagnosen kan anvendes en eller flere provokationstests (metakolin, mannitol eller anstrengelsestest).

Astma kan adskilles fra KOL ved en reversibilitetstest. Her laver man en lungefunktionsundersøgelse f.eks. 2 måneder efter indlæggelsen og ser om den bliver bedre.

Undersøgelser

  • Lungefunktionsprøve/spirometri
  • Peakflow
  • Priktest
  • Røntgen
  • Blodprøver (IgE, Hgb)
  • Provokationer (metacholin-test, forskellige anstrengelsestest)

Behandling

  • Medicin
  • Rygestop
  • Allergensanering
  • Allergivaccination
  • Vægttab

Ved astma er inhalationssteroid vigtigst. Hertil lægges korttidsvirkende beta-2-agonist p.n. Langtidsvirkende beta-2-agonist adderes efter behov. Hvis patienten skønnes stabil medicineret, og få inhalationer skønnes fordelagtigt, kan et kombinationspræparat anvendes

Medicin

Medicin mod astma er hyppigst beta-2-agonister, der virker bronkodilaterende, og steroider der er forebyggende mod slimproduktionen. Hyppigst er adminisrationsformen inhalation, men i svære tilfælde kan den være systemisk.

Der findes mange forskellige inhalationsdevices. De er som regel mindre betydningsmæssige ved astma.

  • Turbohaler
  • Diskus
  • Spray
  • Easyhaler
  • Aerochamper (til børn)

Behandlingen af astma afhænger af graden:

Grad I

  • lette symptomer, sjældent natlige symptomer, max 2 2 agonist inhalationer per uge
  • Korttidsvirkende 2-agonist inhalation p.n.

Grad II

  • moderate symtomer mindst 1 gang ugentlig, jævnligt natlige symptomer
  • Korttidsvirkende 2-agonist inhalationer
  • Kortikosteroidinhalation, lavdosis

Grad III

  • daglige symptomer, hyppigt natlige symptomer
  • Korttidsvirkende β2-agonist inhalationer p.n.
  • Langtidssvirkende β2-agonist inhalationer
  • Kortikosteroidinhalation, middeldosis
  • Leukotrienreceptorantagonist
  • Monoklonalt IgE antistof

Grad IV

  • hvilesymptomer
  • Korttidsvirkende β2-agonist inhalationer p.n.
  • Langtidssvirkende β2-agonist inhalationer
  • Kortikosteroidinhalation, højdosis
  • Leukotrien receptorantagonister
  • Monoklonalt IgE antistof
  • Systemisk steroid

Inhalationssteroid

Steroider hæmmer inflammatoriske mediatorer og celler og fører derfor til:

  • nedsat ødem
  • nedsat sekretsekretion
  • forbedret mucociliær sekrettransport

Eksempler er:

  • Budesonid (Giona Easyhaler)
  • Fluticason (Flixotide inhal. spray eller diskos)

Bivirkninger ved inhalation kan være:

  • Hæshed (30%)
  • Oral candidiasis (5-10%) – obs mundskylning
  • Atrofisk hud, blå mærker

Bivirkninger ved systemisk korttidsbehandling:

  • eufori
  • rastløshed
  • søvnløshed
  • infektionstendens

Bivirkninger ved systemisk langtidsbehandling:

  • Iatrogen Cushing’s syndrom
  • Cushingoid fedtfordeling
  • osteoporose
  • hudatrofi
  • muskelatrofi
  • striae cutis
  • purpura
  • telangieektasia,
  • hirsuisme
  • infektionstendens
  • diabetesforværring
  • hypertension
  • katarakt
  • Binyrebarksupression

Vær opmærksom på at ved inhalation synkes 75-90%, hvilket kan lede til systemiske bivirkninger, hvis det optages i blodet! Hvis der ses bivirkninger, kan man prøve at sænke dosis, da den terapeutiske effekt godt til en vis grad kan bevares.

Doser > 800 µg budesonid medfører begrænset terapeutisk gevinst. Doser > 1600 µg budesonid eller ækvivalent er alene forbundet med en øget forekomst af bivirkninger. Der er ingen betydende interaktioner.

Kortikosteroider har en lang række effekter på inflammatoriske mediatorer:

  • Nedsat syntese af prostanoider (Thromboxaner, prostaglandiner, prostacycliner)
  • Nedsat dannelse af cytokiner (IL-1,2,3,4,5,6,8, TNFα, Cell adhesion factors)
  • Øget dannelse af antiinflammatoriske faktorer (IL-10, IL-1 soluble receptor annexin-1)
  • Nedsat dannelse af NO
  • Nedsat histaminfrisættelse fra basofile granulocytter

De har også en virkning på inflammatoriske celler:

  • Nedsat migration og aktivering af neutrofile granulocytter og makrofager (via reduktion af cell adhesion factors)
  • Nedsat aktivering af T-h (via IL-2 reduktion)
  • Nedsat fibroblastaktivitet
  • Nedsat osteoblast og øget osteoklastfunktion

Herudover har det en række metaboliske virkninger:

  • Proteinmetabolisme
  • Øget proteinmetabolisme
  • Hæmmet ekstrahepatisk proteinsyntese
  • Kulhydratmetabolisme
  • Øget glukoneogenese
  • Hæmmet cellulær glukoseoptag
  • Påvirket insulinfølsomhed
  • Lipidmetabolisme
  • Øget lipolyse
  • Trunkal redistribution af fedtdepoter
  • Moon face
  • Calciummetabolisme
  • Nedsat intestinal absorption
  • Øget renal udskillelse
  • Øget knoglenedbrydning (via osteoklast/blast påvirkning)

Beta-2 agonister

Beta-2-agonister har en direkte bronkodilaterende effekt medieret af stimulation af adrenerge receptorer i den glatte muskulatur i bronkierne og giver også en forbedret mucociliær sekrettransport.

Man inddeler i korttidsvirkende og langtidsvirkende beta-2-agonister.

Korttidsvirkende beta-2-agonist:

  • Terbutalin (Bricanyl turbuhaler) eller
  • Salbutamol (Buventol, Ventoline inhal. spray eller diskos)

Langtidsvirkende beta-2-agonist:

  • Formoterol (Formo Easyhaler) eller
  • Salmeterol (Serevent diskos eller inhal. spray)

Bivirkninger kan være:

  • Tachycardi og tremor p.gr.a beta-2-stimulation af kar + tværstribet muskulatur.
  • Hypokaliæmi
  • Hyperglykæmi
  • Hos diabetikere en blodsukkerstigning

Samtidig brug af β-blokkere kan svække virkningen. Brug er kontraindiceret ved svær astma.

Diverse antiastmatika

  • Kombinationspræperater
  • Methylxantiner (theofyllin)
  • Kromoner (natriumkromoglikat)
  • Antikolinergika (Ipratropium, tiotropium)
  • Leukotrien-receptor antagonister (Monteluklast)
  • Monoklonale IgE antistoffer (omalizumab)

Iltterapi

Gennemføres ved et dobbeltløbet nasalkateter, initialt 1 L/min øges evt efter vurding af behov med A-punktur

Iltterapi er indiceret ved:

  • PaO2 < 7,3
  • PaO2 < 8,0 ved cor pulmonale, polyglobuli, hjerteinsufficiens

Kontraindikationer er Ingen stigning i ilttension, rygning, ukontrollabel hyperkapni, mindst 15 timers terapi dagligt kan ikke gennemføres.

Prognose

Ubehandlet astma ender som KOL.

Links


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *