En type af gliaceller. Kaldes også astroglia. Det er stjerneformede celler (gr. Astron = stjerne) med mange cytoplasmatiske udløbere. Kerne er lysere end andre gliaceller og cytoplasmaet indeholder mange filamenter (GFAP) og glykogenkorn.
Astrocytter har udløbere og kan derfor godt ligne neuroner.
Funktioner
Danner afladende fodprocesser imod pia mater (inderste hjernehinde). Disse er forbundet vha. desmosomer og nexus’er og danner glia limitans externa. En tilsvarende membran dannes af perivasculære fodprocesser. Herved beskyttes neuronerne på begge sider imod pia mater og kar med eventuelt bindevæv.
Astroglia er i kontakt med kapillærer, ependym, pia mater, og neuroner. Gap junctions (syncytium) der bl.a. formidler Ca2+ signaler mellem astrocytterne. Regulering af extracellulær K+ for neuronernes eksitabilitet.
Astrocytterne er også vigtig for blodhjernebarrieren. Blodhjernebarrieren udgøres af tight junctions mellem endothelcellerne (non-fenestrerede). BBB-egenskaberne i endothelcellerne induceres af astroglia.
Herudover er der følgende funktioner:
- Danner nervevækstfaktorer.
- Mekanisk støttefunktion overfor neuronerne under udviklingen.
- Adskiller neuronerne og deres udløbere fra hinanden.
- Bidrager til fjernelse af neurotransmittere.
- Bringer forstadier af neurotransmittere til neuronerne.
- Kan producere laktat udfra glucose (neuroner forbrænder laktat).
- Optager udsivende ioner fra beskadigede neuroner. Dette kan medføre opsvulmning af astrocytterne og bidrage til hjerneødem.
- Danner arvæv efter substanstab.
Sidst opdateret 19. maj 2023