Ukoordinerede, hurtige sammentrækninger af hjertets forkamre. Atrieflimren er en supraventrikulær takyarytmi karakteriseret ved ukoordinerede atriale depolariseringer og som konsekvens heraf ophævet mekanisk atrial funktion.
Atrieflimren er den hurtigste atrieflimren, som kræver behandling. Det er relateret til stor sygelighed, invaliditet og overdødelighed pga. komplikationer som apopleksi og hjerteinsufficiens. Det forekommer i en lang række kliniske sammenhænge med eller uden associeret hjertesygdom.
Atrieflimmer har typisk en frekvens mellem 400 og 600 slag/min.
Forekomst
Prævalensen stiger med alderen.
Symptomer
Varierer fra symptomfrihed til svære gener med påvirket almentilstand, men asymptomatiske episoder er hyppigere end symptomatiske. Symptomer kan også variere fra dag til dag.
Almindelige symptomer er:
- Palpitationer
- Uro
- Angst
- Dyspnø
- Svimmelhed
- Synkope
- Nedsat funktionsevne
- Træthed
- Brystsmerter
- Nedsat livskvalitet
Disse symptomer kan til dels forklares ved tabet af den atrioventrikulære synkroni og den uregelmæssige og ofte hurtige hjerterytme.
Ved atrieflimren ses hurtig og uregelmæssig puls.
EHRA-klassifikation af symptomer
Man anvender også EHRA-klassifikation af symptomerne. I vurderingen indgår følgende symptomer: Palpitationer, træthed, svimmelhed,
dyspnø, brystsmerter, (angst).
| EHRA klasse | Sværhedsgrad af symptomer |
|---|---|
| EHRA I | Ingen symptomer |
| EHRA II | Milde symptomer Normale daglige aktiviteter/livskvalitet ikke påvirket |
| EHRA III | Betydende symptomer Normale daglige aktiviteter/livskvalitet påvirket |
| EHRA IV | Svære symptomer Normale daglige aktiviteter ikke mulige, betydeligt påvirket livskvalitet |
Faktorer og tilstande
Her er en række faktorer og tilstande der er associeret med atrieflimmer:
- Alder
- Arteriel hypertension
- Symptomgivende hjertesvigt
- Takykardiomyopati
- Klapsygdomme, specielt mitral-, men også aortaklapsygdomme
- Kardiomyopatier, inkl. primære elektriske hjertesygdomme
- Atrieseptumdefekt (ASD)
- Andre medfødte hjertesygdomme
- Iskæmisk hjertesygdom (akut og kronisk)
- Hyperthyreose, også subkliniske tilstande
- Fedme
- Diabetes mellitus
- Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
- Søvnapnø
- Kronisk nyresvigt
Diagnose
Kræver dokumentation ved EKG. Ofte ser man:
- Arrhythmia absoluta (RR intervaller ganske uregelmæssige)
- P-takker ofte erstattet af flimrelinje, som dog kan mangle
En uregelmæssig puls bør give mistanke om AF, specielt hos ældre patienter med hjertesygdom. Denne mistanke bør udløse et EKG.
Bemærk at en atrieflimren er HELT uregelmæssig, dvs. der er heller ikke nogen regelmæssige uregelmæssigheder at finde i EKG’et. Atrieflimren er en supraventrikulær takykardi, hvilket betyder man ser smalle QRS-komplekser.
Stadier
Man inddeler AF i 4 stadier:
- Paroxysmal (typisk under 48 timer)
- Persistent (> 7 dage eller kræver CV)
- Long standing persistent (>1 år)
- Permanent (accepteret)
De fleste patienter har asymptomatiske episoder, før AF bliver konstateret for første gang. Kun 2,5% af AF-patienterne forbliver i paroksystiske AF i mange år.
Behandling
En behandling af atrieflimren er ofte at bremse rytmen. Man anvender derfor ofte antirytmika. Nogle gange anvendes også digoxin eller AK-behandling.
Komplikationer
Apopleksi er den mest almindelige og mest katastrofale komplikation af atrieflimren. AF er årsag til 15 – 20% af alle iskæmiske stroke. AF øger strokerisikoen 4 til 5 gange. AF er en uafhængig risikofaktor for sværheds-grad og recidiv af iskæmisk stroke. Strokerisikoen persisterer ved asymptomatisk AF.
Sidst opdateret 19. maj 2023