Atrieflimren er et fund på et EKG. Ved atrieflimren ses en flimmerlinje mellem QRS-komplekserne, dvs. ingen veldefinerede p-takker. QRS-rytmen er fuldstændig uregelmæssig. Der ses smalle QRS-komplekser. Rytmen skyldes utallige mikro-reentryer i atrierne, hvilket giver en tilfældig overledning til ventriklerne med en uregelmæssig ventrikelaktion til følge.
En AFLI er en uregelmæssig rytme. En regelmæssig rytme er derfor ikke en AFLI. Her skal man tænke på AFLA eller AVNRT.
Sidst opdateret 19. maj 2023