Benign prostatahyperplasi

Benign prostatahyperplasi er en lidelse hvor der ses en godartet forstørrelse af prostata, hvilket kan give vandladningsgener hos mænd.

Forekomst

  • 40% af 50-60 årige har benign prostatahyperplasi. 24% har symptomer fra urinvejene.
  • 80% af 70-80 årige har benign prostatahyperplasi. 53% har symptomer fra urinvejene.

Ætiologi

Skyldes testesteronproduktion ved fremskreden alder. Testosteron omdannes af 5-alfareduktase til dihydrotestosteron (DHT). DHT stimulerer til proliferationa af prostatavævet i den periurethrale transitionszone. Bemærk at der her ses hyperplasi ved den periurethrale transitionszone, i modsætning til prostatacancer der fotest er i periferzonen.

Symptomer & sygehistorie

  • Forstørret prostata ved rektaleksploration.
  • Vandladningsbesvær. Enten afløbshindring med betydelig residualurin eller hvor patienten har problemer med at holde på vandet.
  • Evt. blod i urinen som følge af bristede vener.

Diagnose & udredning

Vandladningsbesvær undersøges ved uro-flowmetri. Der kan tages PSA som sammen med rektaleksploration, som kan bruges til at evaluere risikoen for cancer prostata.

Behandling

Hos de fleste er generne ikke værre end de er til at leve med og der besluttes såkaldt “watchfull waiting” hvor man monitorerer sygdommen.

Der kan gives alpha-1 receptorblokkere der afslapper blærehalsens glatte muskulatur. 5-alpha reduktasehæmmere hæmmer testosterons omdannelse til dihydrotestosteron og lukker derved for stimuli af vækst af prostata. Det mindsker også kirtlen efter et halvt år med 20%.

Der kan også gives kirurgisk behandling med mindskning af prostata.

Endeligt kan pt. også bruge midlertidige katetre til at lade vandet.

Data

  • Synonymer: Forstørret prostata, Prostatahypertrofi.

Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *