Binyren er et endokrint organ der sidder på hver øvre nyrepol. Den er ansvarlig for dannelse af katekolaminer og binyrebarkhormoner. Man skelner mellem binyrebarken og binyremarven. I binyrebarken syntetiseres binyrebarkhormoner, dvs. cortisol, aldosteron og androgener (testosteron forstadier) og i binyremarven syntetiseres binyremarvhormoner (katekolaminer).

Anatomi

Binyrerne sidder på hver nyrer og består af en bark (cortex) og en marv (medulla). Barken kan yderligere inddeles i zona glumerulosa, zona fasciculatio og zona reticularis. Ude på barken sidder en arterie, mens venen er inde ved marven.

Barken er en egentlig kirtel der secenerer steroidhormoner. Ude i zona glumerulosa syntetiseres mineralokortikoider, som f.eks. aldosteron. I zona fascicularis og zona reticularis syntetiseres glukokortikoider, såsom cortisol samt adrenale androgener, som DHEA.

Marven er faktisk et ganglion, i modsætning til barken der er en egentlig kirtel. I marven syntetiseres adrenalin og noradrenalin.

Histologi

Her ses et præparat af binyren. Binyren er faktisk to kirtler – en bark (cortex) og en marv (medulla) som har hver deres funktion og hver deres embryologiske udvikling. Man kan ikke ved kirugi være i tvivl om hvordan binyren ser ud, da cortex er gul pga. indholdet af cholesterol.

I cortex har vi en fibrøs kapsel yderst. Nogle steder går kapslen helt ind til begyndelsen af marven. Medulla er stort set kun et sympatisk ganglion, hvorimod cortex syntetiserer mange hormoner.

I cortex ses følgende lag: I zona glumerulosa syntetiseres mineralocorticoider (salt), i zona fascicularis syntetiseres corticoider som cortisol (sukker) og i zona reticularis syntetiseres androgener (sex). Husk salt-sukker-sex. Cellerne i de tre lag ligner meget hinanden.

I medulla ses det at den er ekstremt vaskulariseret. Noget andet karakteristisk er at man ofte ser meget store vener i medulla.

Her er et andet eksempel på binyren:

Sidst opdateret 30. maj 2023