Blodhjernebarrieren (BBB) er en barriere der beskytter hjernen mod udefrakommende stoffer. Alle stoffer der skal ind i hjernen skal således passere blodhjernebarrieren. Funktionen er at sikre stabilt extracellulært miljø i hjernevævet omkring neuronerne.

Den udgøres af endothelcellerne forbundet ved tight junctions (okkludenskontakter). Det drejer sig om kontinuert endothel med lav grad af transcellulær transport og få endocytosevesikler.

Der findes steder i hjernen der ikke har en blodhjernebarriere og derfor lettere eksponeres for stoffer i blodet. Disse steder kaldes de cirkumventrikulære organer. Disse omfatter:

• Area postrema der ligger nederst i 4. ventrikel
• Det subfornikale organ der ligger i taget af 3. ventrikel lige under Fornix
• Eminentia mediana der er en del af hypothalamus
• Epifysen
• Hypofysens baglap.

Disse steder sender mange axoner ud til kerner rundt om i hjernen. F.eks. sender Area postrema axoner ud til steder i hjernen der styrer brækrefleksen, som respons på giftstoffer i blodet. For kirtlerne er det fornuftigt at der ikke er en blodhjernebarriere så hormonerne nemmere kan komme over i blodet.

Faktorer

Flere faktorer udgør faktisk blodhjernebarrieren:

• Hjernens kapillærer er væsentlig tættere end andre steder i kroppen, pga. dets okkludenskontakter.
• Der er få endocytotiske vesikler i endothelcellerne i CNS i forhold til andre væv (som f.eks. muskelkapillærer). Funktionen af disse er at transportere små og store molekyler gennem karvæggen, hvilket altså ikke sker så meget i CNS.
• I den juminale membran sidder P-glykoprotein som binder lipofile stoffer og pumper dem tilbage til blodet.
• Vandopløselige stoffer som hjernen skal bruge (f.eks. glukose, aminosyrer og elektrolytter) transporteres over membranen ved aktiv transport. Glukosetransporteren GLUT1 er specifik for hjernekapillærer. Glukose er en vigtig metabolit for hjernen, specielt fordi der ikke findes glykogenlagre i hjernen og neuroner derfor hurtig vil dø uden glukose.
• Organiske syrer pumpes aktivt ud af hjernen i plexus choroideus.
• Der sker en begrænset transport af makromolekyler (f.eks. vækstfaktorer og cytokiner) fra blodet til CNS, ved receptormedieret transport.

Disse faktorer forklarer hvorfor de fleste hydrofile stoffer holdes ude af hjernen, mens lipofile stoffer lettere trænger igennem.

Klinik

Blodhjernebarrieren bliver løbende moduleret og bliver svækket ved sygdom.

Eksempler på svækkelse af blodhjernebarrieren ved sygdom er:

• Lymfocytter trænger lettere gennem membranen, først ved en receptormedieret kontakt, hvorved okkludenskontakterne åbnes midlertidligt.
• Nogle metastaserende cancerceller kan trænge gennem blodhjernebarrieren.
• Ved underernæring ændres blodhjernebarrierens egenskaber.
• Lækkelse i kapillærmembranen sker også under inflammation som i resten af kroppen.
• Stress kan øge blodhjernebarrierens gennemtrængelighed for lægemidler.
• Ved infektioner som meningtis, sepsis eller encephalit svækkes okkludenskontakterne i kapillærmembranen.
• Ved sygdomme som multipel schlerose, alzheimers sygdom eller parkinsons sygdom ændres blodhjernebarrierens egenskaber.
• Ved iskæmi og hjerneskader svækkes blodhjernebarrieren, hvilket ofte fører til hjerneødem.

Sidst opdateret 19. maj 2023