For at en kræftcelle kan være en cancerstamcelle, skal følgende være opfyldt:
- Kræftcellen skal være i stand til at starte tumorvækst, når den transplanteres ind i en mus med svækket immunsystem.
- Kræftcellen skal have en bestemt, karakteristisk profil af overfladeproteiner.
- En tumor startet af kræftcellen skal udvise fuld heterogenitet. Dvs. at den skal indeholde både andre kræftstamceller samt mere differentieret kræft-celleafkom.
Cancerstamceller repræsenterer den cellepopulation, som er i stand til at danne tumorer. De er yderst metastatiske. Kemoterapi kan føre til ekspansion af cancerstamceller.
Sidst opdateret 19. maj 2023