55-årig mand henvises af egen læge grundet nyopdaget anæmi med Hb 4,0. Har haft træthed og funktionsdyspnø ved trappegang. Har haft en episode med tandkødsblødning. Der har ellers ikke været tegn til blødning og der er intet vægttab. Havde en halsbetændelse for 2 uger siden, der blev behandlet med penicillin. Har haft lidt udslæt på benene (blå mærker). Tidligere rask og får ingen medicin. Blodprøver taget ved egen læge ses nedenunder.
Blodprøver viser bipeni, der er ikke taget trombocytter, men pt. præsenterer symptomer på trombocytopeni, hvorfor man kan mistænke pancytopeni. Der ses makrocytær anæmi uden tegn til mangel på byggesten. Næste trin i udviklingen er knoglemarvsundersøgelse. Tentativ diagnose er akut leukæmi, alternativ MDS.
Blodprøver | Værdi |
---|---|
Hb | 4,0 |
MCV | 102 |
Ferritin | 198 |
Cobalamin | 420 |
Folat | 25 |
Leukocytter | 2,2 |
CRP | 8 |
Faste-glukose | 4,0 |
TSH | 2,8 |
NB: Denne case er fiktiv og har til formål at demonstrere medicinske pointer relevant for denne case til brug for læring.
Sidst opdateret 27. juni 2023