Cellecyklus er betegnelsen for den cyklus hvormed celler deler sig. Cellecyklus er underlagt nøje kontrol, kaldet checkpoints.

Cellecyklus faser

Cellecyklus kan inddeles i 5 faser: G1, S, G2, M og G0 fase. Man kalder G1, M og G2 fasen samlet set for interfase.

G1-fasen

Kaldes også for first gap, hvor cellen gør klar til S-fase og cellen vokser. I G1-fasen foregår syntese af RNA og protein.

Forskelle i cyklustider beror først og fremmest på en forskel i varigheden af G1-fasen, og det kan derfor diskuteres, om ikke en celle med meget lang G1-fase i virkeligheden skal betragtes som en G0-celle.

S-fasen

I S-fasen sker der en kopiering af genomet. Når er kromatid kopieres dannes to søsterkromatider. Søsterkromatiderne holdes sammen i en bestemt region af DNA kaldet centromer. Efter S-fasen er der altså dobbelt så meget genom – klar til celledelingen.

G2-fasen

Kaldes også second gap og her sker der en forberedelse til M-fasen og cellen vokser. I G2-fasen foregår der syntese af RNA og protein.

M-fasen

Kaldes den mitotiske fase. Her sker mitose, dvs. deling af kromosomerne (kaldes også karyokinesen), samt cytokinesen, dvs. deling af cellemassen.

G0 fasen

En pausetilstand i cellecyklus. Hvis f.eks. der er sket en fejl i celledeling overgår den til G0-fasen, enten midlertidligt til fejlen er løst eller permanent.

Regulering

Alle celler indeholder DNA, hvad enten de er i cyklus eller ej, hvorfor stoffer, der alkylerer DNA eller binder sig til DNA, vil udvise en cyklus-u-specifik effekt. Alkylerende stoffer og antibiotika er derfor virksomme over for tumorceller, uanset hvor i cellecyklus de befinder sig. Omvendt er stoffer, der interfererer med DNA-syntesen eller med afviklingen af mitosen, cyklus-specifikke, og de har derfor ingen virkning over for celler i G0-fasen. Til disse stoffer hører antimitotika og antimetabolitter. Blandt de sidstnævnte er de fleste tilmed fase-specifikke, fordi de udelukkende virker i S-fasen i kraft af en DNA-syntesehæmning.

Sidst opdateret 22. juni 2023