En reversibel tilstand der er forbundet med ændringer i antal, størrelse, fænotype, metabolisk aktivitet eller funktion af kroppens celler.
Fysiologisk adaptation ses typisk efter stimulation med hormoner eller andre stoffer, mens patologisk adaptation sker i forbindelse med at cellen forsøger at tilpasse sig en ydre påvirkning ved at ændre struktur og funktion.
De adaptative morfologiske ændringer omfatter:
- hypertrofi
- hyperplasi
- metaplasi
- atrofi
Metaplasi er vigtig at kende fordi den kan udvikle sig til Dysplasi eller Cancer. Eksempler er hvor bronkierne udsættes for rygning, hvorved der sker en metaplasisk omdannelse af cylinderepithel til flerlaget pladeepithel. Dette har selvfølgelig nogle fordele, men også nogle ulemper såsom at vigtige beskyttelsesmekanismer som slimproduktion og cilier går tabt.
Sidst opdateret 19. maj 2023