Chemokiner

Chemokiner er vigtige inflammatoriske mediatorer som kan opdeles i to store familier:

  • CXC familien – har et motif med to cysteiner adskilt af en aminosyre.
  • CC familien – har et motif med to cystein nabo til hinanden

Der findes mere end 50 forskellige chemokiner. De frigives af makrofager og endothelceller. Deres funktion er kemotaksi til forskellige leukocytter.

Funktioner

Er vigtige for dannelse af koncentrationsgradienter, som kan ”lede” celler til det relevante fokus. Cytokiner med denne effekt benævnes chemokiner. Et eksempel er IL8 som er et vigtigt chemokin i inflammationsprocessen. Chemokiner er generelt af stor betydning for leukocytternes vandringer. Disse vandringer foregår fra blodbanen til væv eller til sekundære lymfoide organer via endotelceller i postkapillære venoler.

I disse processer indgår desuden celleadhæsionsmolekyler (selektiner og integriner og deres ligander) Chemokiner har betydning for de naive T-cellers vandring i et sekundært lymfatisk organ til T-celle-området og for naive B-cellers vandring til B-celleområdet (B-celle folliklerne). Ligeledes er chemokiner ansvarlige for at naive T-celler og naive B-celler der i det sekundære lymfatiske organ har mødt deres antigen og er blevet aktiveret vandrer til området mellem cortex og paracortex, hvor de kan mødes og B-cellen kan blive stimuleret af hjælpe T-cellen.

I visse tilfælde bestemmes en sygdoms manifestationer af balancen mellem TH1 og TH2 fordelingen, således findes spedalskhed i to former, en tuberkuloid og en lepromatøs form, afhængig af om immunsystemet har responderet med cellulær immunitet eller med humoral immunitet


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *