Clathrin

Clathrin er et et membranprotein involveret i optagelse af stoffer fra cellens omgivelser ved såkaldt receptormedieret endocytose. Når receptorer på cellens overflade binder det stof (liganden), de er specifikke for, udløser det binding af clathrin til den ende af receptormolekylet, der vender ind mod cellens cytoplasma. Clathrinmolekylerne forbinder sig derefter i en netstruktur og trækker receptorerne sammen i en klynge, samtidig med at de fremkalder en indbugtning af cellemembranen, der afsnøres som en lille blære, en clathrincoated vesikel. Straks efter frigives clathrinmolekylerne og recirkuleres. Nogle næringsstoffer i blodet, bl.a. LDL, og visse hormoner optages på denne måde i celler. Clathrin indgår også i vesikler som udgår fra Golgi apparatet i forbindelse med sekretorisk exocytose.


Sidst opdateret 25. marts 2025

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *