Betegnelse for tryksår. Tryksår er en lokaliseret skade på huden og/eller underliggende væv. Ses ved knoglefremspring, som resultat af tryk evt. kombineret med forskydning .
Forekomst
Prævalens er 10000 i Danmark.
Inddeling
Kan inddeles i liggesår, siddesår og bandagesår. Kan stadieinddeles i 4 stadier.
Stadie 1
- Erythem (rødme) i intakt hud.
- Bliver ikke blegt ved tryk.
- Der er intakt hud med rødme af et lokaliseret område som regel hen over et knoglefremspring.
- Misfarvning af huden, varme, ødem, hårdhed eller smerte kan også indtræffe.
Stadie 2
- Delhudstab eller bullae.
- Vabel
- Delvis tab af dermis. Der ses et lavt, åbent, rødligt, lyserødt sår uden dødt væv.
Stadie 3
- Fuldhudstab. Subkutant fedt kan være synligt, men knogler, sener eller muskler er ikke blotlagt.
- Nekroser kan evt. ses. Underminering kan forekomme.
Stadie 4
- Tab af alle vævslag. Der er evt. synlige knogler, sener eller muskler. Dødt væv eller pus kan være til stede. Ofte underminering.
Behandling
- Aflastning (madras/siddepude)
- Mobilisering
- Optimere almen tilstand. Ernæringstilstand NB!
- Lokal sårbehandling: Fjerne nekroser, sikre afløb, sugende forbinding og kontrollere aflastningen
- I udvalgte tilfælde Lap-operation
Kirurgisk behandling
Kirurgisk behandling af sår er pga. drænage, sårrevision, hudtransplantation eller amputation. Der kan anvendes generel anæstas eller lokal anæstasi.
Konservativ behandling
- Autolyse: Gel. Hydrokolloider.
- Kollagenaser: Varidase. Sølvprodukter.
- Alginater: Kaltostat. SeaSorb. (Hydrofiber)
- Osmose: Honning – er noninvasiv, billig og SØD.
- Enzymatisk behandling: Larveterapi.
- NPWT-behandling.
- Kompressions-behandling
- Antibiotika
Historie
I gamle dage stod der i Medicinsk Kompendium at tryksår opstod fordi sygeplejerskerne var mere optaget af at drikke kaffe end at vende patienter.
Sidst opdateret 19. maj 2023